Den der dreng..

Homemade

Endelig kom solen, varmen og det skønne vejr! Så det har vi naturligvis nydt i fulde drag ude i haven, hvor Heine har fået klippet og ordnet hæk og jeg har puttet med Noam.. Men hvad gør man med en 4 måneder gammel baby, der på ingen måde må opleve solens stråler, når man ikke har fået købt en parasolfod til den parasol, der har ligget inde i skuret i nu 2 år? Jo ganske simpelt: Jeg tog Noams aktivitetstæppe med ud på græsplænen, kastede et håndklæde over og hang det fast med nogle klemmer.. Og vupti! Så havde vi et hjemmelavet telt til brug for Noam, så han kunne være ude i haven, lege og stadigvæk undgå solen skarpe stråler..

Jeg ved godt, at man kan få de her smadder smarte uv-telte fra Babysam til haven, stranden osv. men med den sommer vi indtil videre har haft, tør jeg nærmest ikke gå ud og investere i noget som helst sommervenligt – jeg vil jo ikke jinxe vejret vel 😉 .. I øvrigt virker 299 kr af meget, hvis det ender med at blive et lorte vejr igen resten af sommeren, som jo i princippet også snart burde være slut? Hvad gør I andre i forhold til baby, udendørs hygge og sol?  

Skriv en kommentar

  • Hvor var det bare en smart ide, med det hjemmelavet telt! Når vi er ude i solen kommer der selvfølgelig masser af solcreme på, og så er vi 95 % af tiden i skyggen. Ligesom Henriette er min sarte hud ikke glad for sol, så er nødt til at tænke både på Oliver og mig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi sætter os altid i skyggen, men jeg er også selv meget sart i huden, og bliver rød på få minutter, så det er nemt for mig at holde mig væk fra solen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Godt ide – gid, vi kunne det! Men hele vores have vender mod syd, og der er intet, der skygger for den – det hele er simpelthen udsat for sol, der er ikke ét skyggested at se.. Ellers ville det nemlig også være smadder nemt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den der dreng..