Den nye pige i klassen?

Jeg er IKKE klar!

Jeg er virkelig ikke klar til at komme tilbage til virkeligheden. Ligeså fint som mandagen gik, ligeså dårligt gik det i går, da jeg skulle møde den nye klasse på den årgang, jeg egentlig hører til og som skal følges med, hvis vi fremadrettet har valgt samme fag.
For det første stod der på studienet, at danskundervisningen foregår i lokale 210, så der gik jeg ind.. Alene! Der var absolut INGEN og jeg tænkte, at det måske blot var, fordi folk havde pause. 5 minutter inde i timen var ikke engang min lærer der og selvom jeg havde været nede på studiekontoret for at få bekræftet, at det var lokale 210, tænkte jeg, at jeg alligevel måtte gå derned for at høre, om sekretæren var sikker på, at min lærer ikke var syg, havde ændret lokale eller lign. På vej derned kommer min lærer pludselig gående og jeg spørger: “skulle vi ikke være i 210?” og til det svarer hun blot: “jo, men vi er altså i 104”, så min første dag kunne jeg pænt møde ind 15 minutter for sent. God start? NEJ! Og da slet ikke når alle så stirrer underligt på mig. Jeg finder en plads og min lærer starter undervisningen uden at introducere mig og ærlig talt tror jeg slet ikke, at de andre elever er blevet informeret om mig. Pludselig besvimer en af eleverne og vi bruger den første undervisningstime på at vente på en ambulance. 2 timer inde i undervisningen går det op for min lærer, at hun har glemt at introducere mig, og efter jeg kort har fortalt om mig selv og hvorfor jeg er der, beder hun os om at finde sammen 2 og 2. Modsat klassen i mandags er der ingen, der tilbyder, at jeg kan være sammen med dem og jeg syntes altså ærlig talt, at det er akavet at trænge mig på, når jeg ikke kender en eneste, så forestil jer lige, at jeg bare bliver siddende mig i lokalet alene! Det kunne virkelig ikke være gået dårligere! 
Det viser sig, at mine kompendier i dette fag heller ikke kan bruges, at jeg mangler bøger for godt 1100 kr og min lærer slet ikke kunne forstå, at jeg ikke havde en Ipad, for den er åbenbart blevet essentiel i undervisningen! 
Men tilsyneladende har jeg allerede weekend, for klassen har nemlig endnu ikke været til didaktikseminar, som jeg har bestået og mine RBG-hold er desværre blevet aflyst. Jeg modtog i mandags en mail fra min chef om, at Babykontakt lukker fuldstændig ned med øjeblikkelig virkning og mere ved jeg ikke – andet end jeg pludselig står uden mit elskede studiearbejde. 
Det kunne virkelig ikke være gået dårligere og jeg ville ønske, ønske, ønske, at jeg havde barsel endnu!

10 kommentarer

  • Det var da noget af en hård start. Lige alt det jeg frygter ved at få børn under studiet 🙁 Men jeg syntes du virker som en kanon sød pige og mon ikke også snart dine nye klasse kammerater finder ud af det 😉
    Jeg går selv på VIA i silkeborg bare som førsteårs sygeplejerske men skulle der være noget jeg kan hjælpe med skal du ihvertfald bare sige til 🙂
    Håber de kommende uger bliver meget bedre, mon ikke 🙂
    MVH Sandra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det også præcis det, jeg frygtede, da vi i sin tid valgte at få Noam og jeg gik på barsel, men jeg trøstede mig med, at vi i min klasse selv havde fået en studerende tilbage fra barsel og havde taget rigtig godt imod hende, inkluderet hende i alt gruppearbejde, private maddage og jeg ses stadigvæk jævnligt med hende. Og så er jeg i øvrigt i den anden klasse blevet taget rigtig godt imod – det er bare tilfældigvis den her, jeg skal følges med fremover.

      Jeg håber, at det bliver lidt bedre, at klassen bliver lidt mere imødekommende og jeg kommer mig over min generthed 😉

      Tusind tak Sandra, det var rigtig pænt af dig 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, sikke dog en start på studiet! Hvor er det bare ikke rart, at man ikke bliver taget ordentligt imod.
    Håber at næste uge ser lidt lysere ud for dig 🙂

    Og ØV med dit elskede arbejde, det var jo lige dig! Øv med øv på!
    Du får lige en medlidenhedskrammer herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak søde Heidi.. Det var bestemt heller ikke en sjov omgang. Jeg håber på, at klassen er lidt mere imødekommende i morgen og så ser jeg på den lyse side: jeg har pludselig fået min studiefrie dage tilbage, selvom det er smadder ærgerligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv – hvor lyder det bare som en rigtig skod dag. 🙁 Prøv at se på de positive ting når alt vælter. Håber virkelig at den næste tid bliver bedre, glæder mig til at høre om det.
    Jeg har fulgt med på din blog lææænge og det er første gang jeg kommenterer. Noam er en utrolig sød dreng. Det har i gjort godt! Jeg har selv en Oliver der er jævnaldrende med Noam. Sjovt at sammenligne 😉
    Skulderklap til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg satser også på, at det bliver bedre! Det var bare lige lidt for meget dårligt på én gang 😉
      Tusind tak – det var rigtig sødt af dig at sige 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Øv øv øv – det er jo virkelig bare ens værste frygt når man starter “et nyt sted” – det er ikke ligefrem noget der giver mere blod på tanden, samtidig med at man allehelst bare ville være hjemme sammen med sin lille guldklump.

    Krydser fingre for at det snart vender 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej! Lige præcis. Der havde jeg mest af alt også bare lyst til at grave mig ned i et hul! 😉 Men det hjalp lidt at få weekend der og jeg håber på, at det bliver meget bedre i morgen..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv; hvor er det bare som en dårlig film, eller noget man læser om i bøger.

    Jeg håber virkelig det hele vender, ellers bliver det en tung omgang.

    Sender en masse positive tanker og gid energi din vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe tusind tak! Det var simpelthen også så surrealistisk og jeg håber, at det hele bliver meget bedre i morgen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den nye pige i klassen?