Ud i det blå

Det begynder at ligne noget

Når nu vi ikke længere har have, men to store altaner, har vi valgt at gøre ekstra meget ud af det. Vi ved godt, at alverdens krukker med blomster ikke kan kompensere for græs mellem tæerne og vi ender med at tage en masse sure ned i Indelukket eller Silkeborg Søerne her til sommer, men hyggeligt skal det altså alligevel være ude på altanen.
Indtil videre har vi købt en sandkasse til Noam fyldt med legetøj, plantet diverse blomster i lidt krukker, en pokkers masse krydderurter, så der vil dufte fantastisk og tomater og jordbær, som Noam kan få lov til at gå og spise af sommeren lang. 
Inden vi flyttede solgte jeg vores havesæt til en veninde, selvom det ellers var ret nyt, fordi det ville fylde alt for meget. Vi har kigget lidt på det her billige havesæt, der ikke er alt for stort fra Ikea og så mangler vi blot at købe en grill, en lækker liggestol, nogle altankasser til flere blomster og nogle lanterner, så vi kan sidde ude en sommeraften og nyde hinanden, mens Noam ligger indenfor og sover.
Havesættet og grillen regnede jeg med skulle være i den ene ende foran vores vinduesparti ind til stuen, mens liggestolen skal være i den anden ende på tværs bag Noams sandkasse med en parasol og lanterner. 
På den lidt mindre altan, som jeg ikke har taget billeder af, har vi også lidt krydderurter stående, så der mangler både blomster og lanterner og så ved jeg ikke, om vi skal købe et cafesæt, en bænk eller noget tredje? Den lille altan er også den, der er foran, som har trappen og vores dør ind til entreen og som Noam står på, når han sover ude, så det skal bare være simpelt, men hyggeligt..

6 kommentarer

  • Hvor ser det bare hyggeligt ud indtil videre! Glæder mig til sommer hvor vi sidder og hygger os og Noam og Oliver leger i sandkassen 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • JA! 😀 Jeg glæder mig også helt vildt. Vi må nok hellere sørge for både havesæt og grill, inden I kommer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super god ide at gøre det så meget som muligt til jeres “have”, når nu i ikke har en rigtig en. Det er jo også altid hyggeligt med en masse planter 🙂

    Hilsner
    Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er det bestemt 😉 jeg glæder mig til at få havesæt derud, så vi rigtig kan nyde den..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • hvor ser det bare hyggeligt ud allerede. Er sikker på i nok skal blive super glade for terassen på sigt. Men det er selvfølgelig aldrig det samme som en kæmpe have til at lege og spille bold i. Glæder mig til at se resten af lejligheden færdig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, det er det bestemt ikke – men det er bedre end ingenting og jeg håber, at vi får den indrettet sådan, at vi ikke føler, at vi mangler noget sådan lige umiddelbart 😉
      – Jeg skal nok vise billeder, når den er færdig – men lige nu er hvert eneste rum faktisk under “ombygning” 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ud i det blå