Den sidste pakke er hentet

“Men har han sukkersyge?”

Det bliver vi faktisk overraskende tit spurgt om. Overraskende!  Vi kører en “nul-sukker” politik herhjemme, når det kommer til Noam. Han får hverken sukker, kage, sodavand eller andre søde sager. Heller ikke når vi er ude. Ikke engang på hans egen fødselsdag. Hele tiden har vi gået efter 1års reglen, men da vi nærmede os hans fødselsdag, blev vi enige om, at vi fortsætter stilen. Det giver vitterligt anledning til stor debat, når vi er ude. Heldigvis respekterer vores nærmeste familie det – og ærlig talt, de kunne også bare prøve på andet. Jeg er ikke spor i tvivl om, at de godt er klar over konsekvensen, hvis de smugproppede alt muligt i Noam, og selvom de måske heller ikke forstår vores valg, accepterer de det heldigvis.
Selvfølgelig ønsker vi, at Noam skal få et helt naturligt forhold til slik, chips og andet i den dur, men der er ingen ernæringsmæssig grund til at fylde ham med sådan noget allerede, og jeg er sikker på, at det nok skal komme senere hen, når han engang bliver stor nok. Lige nu elsker han frugt og kaster det i hovedet, hvad end han får tilbud. Og hvorfor ærlig talt ødelægge det for ham ved at tilbyde kage? Så nej, han må ikke smage – som vi ellers altid bliver spurgt om, for hvorfor skal han egentlig? Hvad er egentlig en god grund til at stikke en 15 måneder gammel dreng et stykke kage, når han i stedet kan få stor glæde vindruer, jordbær, melon og banan? Det kan da godt ske, at det er hyggeligt, at vi sidder om bordet og får noget lækkert – men hvorfor kagen er mere hyggelig end appelsinen, og hvorfor sukkersyge er den eneste legitime grund til ikke at give en 1årig sukkerholdige ting, går udover min forstand. 
Jeg peger ikke fingre eller blander mig i andre forældre, der giver deres børn kage og is, det er deres børn og deres valg. Men det er sjovt, hvordan langtidsamning, begrænset institutionstid, samsovning, bagudvendt autostol, hjemmelavet babymad og streng sukkerpolitik giver folk en ide om ikke alene er deres mening yderst velkommen og efterspurgt, men vores valg er også til debat.

6 kommentarer

  • […] husker måske vores strikse sukkerpolitik, som jeg nævnte, allerede inden Theo var født? Vi holder fortsat ved den. Det er jo ikke, fordi […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ved ikke hvornår amning bliver til langtidsamning, men jeg nærmer mig vist… har på ingen måde lyst til at stoppe 😉

    Og ja, det med sukker har vi jo diskuteret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor kunne jeg ikke være mere enig!
    Vi kører samme politik herhjemme og jeg føler virkelig ofte at jeg bliver gjort til genstand som en “hysterisk sukkerforskrækket mor” og jeg forstår det ikke. Jeg tror rent faktisk andre mennesker bruger mere krudt på, at tænke over hvorfor Marvin ikke må få sukker – end jeg bruger på at tænke på at nu må han ikke få dit og nu må han ikke få dat.
    Så længe der er et alternativ han er SÅ glad for – hvorfor så ændre det? Er det hans behov eller mit behov, det er jeg også tit blevet spurgt om. Som udgangspunkt er det mit behov at han ikke får sukker, men det er da udelukkende i M’s interesse.
    Jeg bliver så frustreret, kan mærke jeg allerede bliver helt “ih så fat det dog bare ikke-sukker mødre”.
    Jeg synes i er seje! BUM.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gud hvor er det bare dejligt at læse at vi ikke er alene. Jeg har også altid kørt fuldstændig nul sukker politik og bagte gulerods kage til hans 1 års. Jeg synes det er skide svært konstant at skulle forklare og fortælle når man siger nej til søde sager til ens barn, men ja, sådan må det altså være. Jeg ser absolut ingen grund til at han skal smage slik eller chokolade. Jeg bager hjemmelavede banan muffins hvis han skal have noget lækkert eller pandekager med honning. Men slik, chokolade eller søde kager får han altså bare ikke og det er ikke sjældent jeg har gemt slik for ham som folk har givet til ham og stukket ham en banan eller pære i stedet.

    Vi går så Meget op i sund, ernæringsmæssig god kost til os selv, så hvorfor dog ikke føre det videre til vores søn. Heldigvis er vores familie også meget gode til at respektere det og som du siger, de skulle da også lige prøve på andet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jeg glad for at høre – man kan snildt føle sig alene i “ingen sukker” landet 😉

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Næste indlæg

Den sidste pakke er hentet