Knap 40 dage tilbage..

I tirsdags gik jeg ind i uge 34+0, og fra den her uge af vil man ikke stoppe en evt. fødsel. Det er så surrealistisk, at vi allerede er nået dertil – at det faktisk er acceptabelt, hvis lillebror skulle melde sin ankomst. Jeg har jo knap nok lige testet positiv – har jeg ikke?

Om 3 uger vil han ikke længere blive betegnet som for tidlig født, om 6 uger når vi termin og om senest 8 uger vil han have fundet vejen ud af maven og ind i vores arme. For pokker, hvor jeg glæder mig! Men alligevel føler jeg mig slet ikke klar til at vinke farvel til graviditeten – det er simpelthen for hyggeligt. Det er en smule farligt at nyde det hele så meget, er det ikke?

Lillebror taget 34+2 i torsdags

I dag er der 38 dage tilbage til termin, lillebror er 86,4 % færdig, og svaret til spørgsmålet, vi får stillet meget for tiden: “Nej – vi aner endnu ikke, hvad han skal hedde”. Vi står stadig og vakler mellem Theo og Vilo (trykket lægges som i kilo og ikke silo!) eller om vi skal ansøge om Villo, så der ikke opstår forvirring i udtalen. Vi kan ikke finde ud af, hvilket navn, vi syntes, er pænest, eller om der er et helt 3., vi endnu ikke har opdaget. Jeg begynder desværre at tro, at vi ikke finder ud af det, før lillebror er født – desværre! Det er virkelig ikke godt for mit planlægger-gen 😉