Da jeg var gravid med Noam, frygtede jeg meget, hvordan min mave ville komme til at se ud efter f&os
Se næste indlæg >
Klar, parat, sæt i gang!
Der er alle de her rygter om, hvordan man kan sætte en fødsel i gang: fysisk aktivitet, hindbærblad te, sex, ananas osv. Jeg ved skisme ikke, hvad jeg skal mene om dem, for sidst oplevede jeg, at hverken 2 forsøg med hindeløsning eller 3 omgange zoneterapi satte spor gang i noget i overtiden.
Med under 2 uger til termin er jeg alligevel hoppet på hindbærblad teen. Selvom det højst sandsynligt ikke sætter fødslen spor i gang, siges det, at teen blødgører livmoderhalsen og hjælper med at forebygge eventuelle bristninger. Noget som jeg glædeligt forsøger at undgå. 10 sting et-eller-andet-sted er bare ikke spor sjovt efter en fødsel 😉 ..
Men jeg vil gerne lige advare jer: det smager hæsligt! Jeg elsker ellers te, men det her.. Det smager som en meget dårlig, syntetisk form for saftevand, der har ligget nede i en varm skoletaske lidt for længe. Føj!
Tasken til fødslen er vi så småt ved at pakke, men jeg syntes, at det er svært, hvor meget man egentlig behøver have med. Sidst havde jeg på forhånd bestemt mig for at føde ambulant, og derfor var det minimalt, hvad vi tog med. Dog pakkede vi tasken med snacks og mad til Heine, som jo intet får tilbudt under selve fødslen, men det var spild af tid – manden var jo optaget af så meget andet og havde da ikke spor tid til at spise! Skulle han få det den her gang, så er der altså både en kiosk og kantine på sygehuset, så derfor pakker vi ikke spor af sådan noget.
På tirsdag (39+0) skal jeg til jordemoder. Her er planen, at hun vil undersøge mig indvendigt for at se, hvordan det hele ser ud. Efter turen på fødeafdelingen for ganske kort tid siden er jeg ret spændt på, om min livmoderhals er blevet mindre, og om jeg er begyndt at åbne mig, selvom plukveerne er gået i sig selv. Derefter vil hun i løbet af ugen sende mig til en scanning, så vi kan se, hvordan lillebror har det. Hvad hun efterfølgende har planlagt, ved jeg ikke. Men jeg håber inderligt, at jeg ikke får lov til at gå alt for lang tid over tid den her gang.
Men det er med en meget ambivalent følelse, at jeg tvinger teen ned i halsen. For selvom jeg glæder mig helt vanvittigt meget til at få lillebror i armene, ved jeg, at jeg kommer til at savne maven – igen! Graviditeten er her anden gang gået alt for hurtigt, og jeg føler mig slet ikke klar til at være færdig med at være gravid.
Hep hep hep!! Ud med dig lillemand! 😀