En stolt, lille storebror

Bag kameraet

Det har aldrig været et spørgsmål om, hvorvidt Theo skulle have taget nyfødts billeder eller ej. Billederne, vi fik taget af Noam i sin tid, er vi simpelthen så glade for – det er minder for livet, og selvfølgelig skulle Theo også have sådan nogle. Det var mere et spørgsmål om hvor, vi skulle have dem taget.

Medine, som fotograferede Noam, er knap så nem at booke sig ind hos i dag, så for noget tid siden anbefalede hun en række andre fotografer, der også fotograferer nyfødte. Og her må jeg sige, at jeg priste mig ret heldig, da Trine Rosholm, som netop bor her i Silkeborg, var en af dem. 

Så i onsdags, da Theo fyldte 1 uge, var vi af sted, og først og fremmest må jeg tage hatten af for Trines tålmodighed. Modsat Noam, der altid har kunnet finde trøst og ro og falde i søvn hos nærmest alle, er det tydeligt, at Theo foretrækker sin mor. Ikke nok med det kan det være rigtig svært at lægge ham fra mig, selvom han sover noget så godt, uden han vågner igen. Og lige når det kommer til nyfødtsfotografering, kræver det ikke blot, at babyen sover, men også at den sover så godt, at man kan rykke rundt på den til forskellige opstillinger. Men Trine var virkelig god af sig. Hun havde et varmt studie, en hjertelyds app og en god portion tålmodighed klar, da vi kom. Og så var hun bare noget så god og kærlig ved Theo. Der var ingen tvivl om, at hun vidste præcis, hvad hun lavede.

I det hele taget var det med stor imødekommenhed, åbenhed og professionalitet, at Trine og hendes kone Rie åbnede døren ind til det ellers hyggeligt indrettet studie. Og hyggeligt var det! Vi var der i lige omkring 5 timer, og selvom jeg nok må indrømme, at min tålmodighed til sidste opstilling var minimeret, lod de sig slet ikke påvirke det mindste, og vi sad blot og snakkede og hyggede os, mens jeg prøvede at få Theo til at sove. 

Men det var ikke kun Trine, jeg var imponeret over. Vi havde nemlig hentet Noam tidligt fra dagpleje, så vi kunne få et billede eller to af drengene sammen, og ser man bort fra hans lur på 1,5 time og en kort gåtur, var han med hele vejen. Noam var simpelthen så god, mens han skiftevis holdte øje med Trines halvblinde skildpadde, observerede fotograferingen, legede med legetøjet og så Peter Pedal.

Billederne må I – ligesom os – vente spændt på, men på Trines Facebook side er der vist 2 billeder af drengene, som er intet mindre end fantastiske. Og særligt det ene har jeg allerede store planer med. Billederne skal jeg selvfølgelig nok vise, men indtil da må I nøjes med disse stemningsbilleder taget bag kameraet. 
Udover nyfødtsfotografering laver Trine også graviditetsbilleder, månedsbilleder og noget ganske sjovt: Cake Smash billeder, som I kan se mere om her.

2 kommentarer

  • Hvor er I heldige, at I har sådanne billeder af begge drenge! Det var først, da jeg var gravid for tredje gang, at jeg fandt ud af, at man kunne få taget sådanne billeder. Og jeg kendte egentlig ikke til andre end Medine, der tager dem, og eftersom vi ikke har sådanne billeder af de to store, ville jeg ikke gøre forskel – og ville nok ikke være heldig at få en tid alligevel 😉

    Nu har jeg jo set et af de færdige billeder på Instagram, og det er helt fantastisk – og sjovt at få lov til at kigge med bag kameraet også 🙂 Vildt, at det tog 5 timer – jeg havde faktisk ingen anelse om, hvor lang tid sådan noget tog. Fantastisk, at Noam tog det så flot!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare en god idé 🙂 Jeg glæder mig til at se resultatet 🙂

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En stolt, lille storebror