T for lillebror

En opmærksom læser påpegede lige for mig, at jeg fuldstændig har glemt at fortælle, hvordan lillebror endte med at hedde Theo.

Som I allerede ved – især de af jer, der har fulgt med på Instagram – havde vi virkelig, virkelig svært ved at beslutte os for et navn til Theo. Det irriterede mig grænseløst, fordi jeg for det første slet ikke var forberedt på, hvor svært det kunne være at beslutte. Vi vidste, hvad Noam skulle hedde flere år, inden han overhovedet er blevet tænkt på, og vi havde også et pigenavn klar, men at skulle finde endnu et smukt drengenavn på få måneder, var virkelig svært, og jeg var hele tiden bange for, om der mon gemte sig et endnu smukkere. For det andet var det virkelig vigtigt for mig at have et navn klar for Noams skyld, så det ville være nemmere at forholde sig til for ham. Jovist kunne vi da sagtens kalde Theo for lillebror, indtil vi fandt et navn, men det skulle jo helst ikke være forvirrende for den lille storebror.

Inden jeg fødte havde vi udvalgt 3 navne, som vi håbede at kunne vælge imellem 1: Theo, 2: Vilo og som noget nyt 3: Leander. Alle 3 rigtig flotte navne, som man ikke hører hver dag. Vi kunne ikke rigtig udelukke nogle af dem, men alligevel var Heine faktisk gået fra at hælde til Vilo til at foretrække Leander. Og mig? Jo, jeg havde det virkelig svært. Theo er tilsyneladende blevet ret populært, og kigger jeg på statistikker og min nye terminsgruppe, ja så er det klart stigende i popularitet. I sådanne tilfælde holder jeg mig faktisk helt fra navnet. Men både da Heine gik og sagde henholdsvis lillebror Vilo og lillebror Leander, fik jeg hver gang et stik helt ind i hjertet. Tanken om, at jeg måske aldrig ville få brugt navnet Theo, gjorde faktisk ondt. Så selvom jeg havde svært ved at forestille mig, at jeg kunne blive forelsket i endnu et drengenavn, blev jeg det alligevel. Hver gang Heine sagde Leander, svarede jeg automatisk “eller Theo”, og det gik op for mig, hvor vild jeg pludselig var med navnet, selvom det er så forbandet populært.

Men intet lå fast – Heine efterspurgte dog meget en beslutning dagene op til termin, men jeg holdte fast på, at vi skulle se ham først. Så det gjorde vi. Men det gjorde ingen forskel. Med Noam sagde folk altid: “Hvad nu hvis han ikke ligner en Noam?” Så med Theo tænkte jeg, at det måske var indlysende, hvad vi skulle vælge, når han først var her. Men præcis som jeg sagde, da vi ventede Noam, ved jeg ikke, hvordan hverken en Noam, Theo eller Vilo og Leander for den sags skyld ser ud.

Så da Theo blev født, kom vi efterfølgende over i familiesengen på fødestuen og lå nogle timer i fred og ro alle 3. Jeg spurgte Heine, hvad han syntes, og han svarede straks Leander – så vi var præcis, hvor vi hele tiden havde været. Jeg grinte og svarede, at jeg havde virkelig svært ved at give slip på Theo. Heine besluttede derfor, at så skulle det blive Theo, han mente, at Theo betød mere for mig, end Leander gjorde for ham, og han et eller andet sted var ligeglad, så længe det blev et af dem. Straks fik Heine det skrevet på tavlen, og selvom jeg pludselig kom i tvivl, om det så virkelig var det rigtige, var Heine det ikke længere.

I dag kunne Theo selvfølgelig ikke hedde andet, selvom han adskillige gange er blevet kaldt Noam – de drenge ligner bare lidt for meget hinanden. Vilo og Leander gemmer vi, hvis vi skulle være så heldige at blive beriget med endnu en skøn dreng engang.

Men hvis det ikke skal være helt løgn, har jeg faktisk spurgt Heine adskillige gange, om vi skal døbe ham Theodore og så blot kalde ham Theo – lidt ubeslutsom er man vel altid? Men der trak Heine dog grænsen, og d. 29. oktober fik Theo officielt sit navn, da vi udfyldte faderskabsattesten sammen med navneattesten på nettet. Og jo, han skal døbes, men ligesom med Noam valgte vi at navngive ham, når nu vi alligevel har besluttet os, og så kan dåben altid komme senere.

I forhold til Noam var det rigtig rart, at vi kunne sige Theo i stedet for lillebror, første gang de mødte hinanden. Noam har lynhurtigt fanget den, og han har fuldstændig styr på, hvem Theo er, hvis jeg beder om Theos sut, hvor Theos øjne, næse, mund osv sidder.