Det er bedst, når man er 2

Men hvordan går det så?

I samråd med min jordemoder valgte jeg at blive på barselsafsnittet med Theo, indtil amningen var oppe at køre. Det har jeg fortalt et par gange, og jeg tænker at der måske sidder nogen, som er nysgerrige efter at vide, hvordan det egentlig går med amningen. Det er et indlæg, jeg har gruet for at skrive. For hvad nu hvis jeg jinxer det? Hvilket jeg er lidt i tvivl om, om man overhovedet kan. Men hvad nu hvis 😉
Min jordemoder foreslog selv indskrivelsen på baggrund af, at Noam er født uden madpakke, amningen blev sat akut i gang, og jeg endte med en overproduktion, der aldrig regulerede sig og et grædende barn, der til sidst sagde fra i en alder af blot 3 måneder. Sidstnævnte gør stadig ondt, og jeg er endnu ikke nået til et punkt, hvor jeg ikke bliver følelsesmæssigt påvirket af det her indlæg, jeg skrev i sin tid.
Egentlig går det skide godt, men det er da ikke altid en dans på roser. Jeg ammer frit, hvilket betyder, at jeg ammer, når Theo melder sig. Vi er endnu ikke i en rutine med 3 timers interval, som diverse sundhedspersonale ellers anbefaler, og jeg tvivler på, at vi overhovedet får det. Theo melder sig med omkring 2 timers interval – nat og dag – og det kan da godt være hårdt aldrig at få mere end maks 1 time og 45 minutters søvn af gangen. Men jeg kan ikke strække ham, og så længe han ikke får ondt i maven, satser jeg heller intet. For er han først blevet helt ulykkelig, vil han slet ikke tage fat.
Med Noam brugte jeg ammebrikker, fordi mine bryster var så spændte efter at være blevet sat i gang med udpumpning. Den spændthed ændrede sig ikke, og han kunne altså ikke få fat uden ammebrikkerne. Det er derfor en helt anderledes oplevelse den her gang. For det først er det meget nemmere uden ammebrikker! Hold nu op, hvor er det rart ikke at være afhængige af dem. Til gengæld har jeg ikke før oplevet diverse revner osv., som jeg gjorde i starten med Theo. Men med masser af lufttørring og lanolincreme var det ovre efter en uges tid, og det døjer jeg heldigvis slet ikke med mere.
Vi havde en kort periode, hvor Theo pludselig slap brystet efter 5 minutters amning, skiftevis søgte og kiggede på mig, men når jeg tilbød brystet, begyndte han at skrige. Hverken pauser eller bøvse ham af hjalp, og det bragte da uden tvivl minder frem. Ubehagelige minder, som gjorde, at jeg frygtede, at Theo kunne mærke min angst. Vi er heldigvis ovre det, og slipper han efter 5 minutter nu, har jeg tiltro til, at han enten bare var tørstig eller ganske simpel hurtigt blevet mæt. Og så satser jeg ellers på, at han spiser lidt mere næste gang. 
Men udover at Theo nogle gange bliver utålmodig med nedløbet og helst ser, at det flyder med mælk, inden han er lagt til, går det egentlig ret godt med amningen. Jeg nyder det fuldt og står det til mig, fortsætter vi længe endnu og undgår helst alt, hvad der hedder erstatning. Jeg elsker at nusse ham, mens han spiser og jeg elsker at se hans veltilfredse ansigtsudtryk, når han er faldet helt omkuld efter amningen. Jeg respekterer fuldt ud andres fravalg af amning, men for mig er og bliver det en hyggestund med mit allerkæreste. Da jeg i sin tid overgav mig til ammestrejken, svor jeg, at jeg aldrig igen ville kæmpe i 3 uger med et grædende spædbarn. Overalt hører jeg, at det er så sjældent, at et barn selv siger fra, så at to af mine skulle gøre det, er nærmest helt utænkeligt. Men efter jeg fik hele oplevelsen på afstand, har jeg fundet ud af, hvor meget amning betyder for mig. Jeg har lige siden fortrudt, at jeg ikke fortsatte dengang, og jeg ved nu, at jeg vil kæmpe endnu mere.

8 kommentarer

  • Hvor er det dejligt at læse 🙂 Godt kæmpet!
    Jeg håber inderligt at jeg kan amme denne gang- det blev jo ikke til mere end max 3 uger til 1 måned sidst. (lang historie). Hvis amningen slet ikke lykkes for mig, har jeg tænkt mig at malke ud og give min mælk på flaske, så længe som overhovedt muligt. Det gjorde jeg med Aksel og det var da lidt af en udfordring, men jeg er glad for at jeg gjorde det.
    Krydser fingre for at jeg får en lige så god oplevelse som dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh så krydser jeg sådan fingre for dig. Under alle omstændigheder syntes jeg, at det er sejt af dig at pumpe ud! 🙂 Jeg gjorde det med Noam i fjorten dages tid, så han var lidt over 3 måneder, inden han fik erstatning, men det er bare så omfattende, så hatten af for dig Janne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønt at læse om en vellykket amning. Jeg sætter også alt ind på at det skal lykkes denne fang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da jeg fik Kaja endte jeg også med ammebrik da hun ikke var stærkt nok til at forme mit eget bryst. Hospitalet var meget fokuseret på at ammeperioden ville blive forkortet ved brug af ammebrik. Men tja. Hvis jeg ikke brugte den, ville jeg aldrig have fået ammet. Så for mig forlængede den. … Efter 2,5 mdr lykkedes det at amme uden brik men efter 4,5 mdr afviste Kaja brystet og ville kun have flaske.

    Med casper gik det fint med at amme uden den besværlige brik og faktisk var han så glad for amningen at det var et problem da jeg skule starte arbejde, for han ville slet ikke have flasken. Jeg stoppede amningen da han var 10 mdr gammel. For der var han styg med tænderne 🙁

    Så pøj pøj med amningen. Det skal nok fungere. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sjovt, det var der ingen, der fortalte mig. Min sundhedsplejerske nævnte, at det er svært at få stimuleret brystet nok med ammebrik, men det var intet problem med min overproduktion, og uden havde han aldrig fået fat. Men sjovt at høre så forskellige amme-oplevelser du også havde 🙂

      Mange tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt at høre fra dig. Jeg tænkte lige netop på dig og hvordan amningen kører tidligere i dag.
    Jeg oplevede, at Oliver nærmest nægtede at spise min mælk, da jeg fik min første menstruation 4 måneder efter fødslen. Senere har jeg fundet ud af, at hormonerne gør, at mælken kommer til at smage af sur kærnemælk 🙂 så kan jeg godt forstå han ikke kunne lide mælken i et par dage 🙂
    Men sådan nogle mærkelige perioder kan der opstå. Bare tag dem med ophøjet sindsro.
    Omkring 6 måneder flød mælken for langsomt syntes Oliver, hvilket resulterede i, at han heller ikke gad spise et ordenligt måltid. Så nogle gange lå jeg ned på gulvet og ammede ude hos venner og familie for at få ham til at spise 🙂
    Hvad gør man ikke for sine børn 🙂
    Han havde lactoseintollerans, så mme var ikke en mulighed 🙂

    Fortsæt den gode amning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er sjovt, du siger det. Min sundhedsplejerske sagde i sin tid, at hun ville vædde med, at min menstruation var på vej. Det var den ikke. Faktisk gik der ret lang tid, inden jeg fik den igen, og jeg nåede kun at have fået den ganske få gange, inden Theo blev lavet 😉 .. Min jordemoder mente til gengæld, at overproduktionen sagtens kan have gjort, at Noam sagde fra. Men ja, hvad man ikke gør for dem 😉 den her gang ved jeg, hvor meget amningen betyder for mig og hvor meget jeg blev ved med at hade flasken, så jeg giver ikke op uden kamp, hvis noget lignende skulle ske igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er bedst, når man er 2