Theo 2 måneder

Hvordan er det så?

Når man får sit første barn, spørger alle, hvordan det er at være blevet mor, og om det er hårdt. Mit svar var dengang, at jeg syntes, at folk overdrev, når de konstant havde fortalt, hvor hårdt det er. Jeg svarede også, at jeg syntes, at det er helt igennem fantastisk – og det gør jeg såmænd stadig.
Nu spørger folk så, hvordan det er at være mor til to. Det er fantastisk! Selvfølgelig er det det. Der findes intet større, end den kærlighed man oplever at have til sine børn. Jeg elsker mine børn uendeligt højt, og jeg kunne ikke forestille mig at være uden nogen af dem. Det er et kæmpe privilegium at være blevet mor, og jeg nyder det i fulde drag. Når det så er sagt, havde jeg slet ikke forestillet, at folk fik ret, når de advarede om den dårlige samvittighed, der følger med, når man bliver mor til 2. For når man som jeg er mor til 2 under 2 år, er den store altså slet ikke stor. Noam er slet ikke gammel nok til at kunne tilsidesætte sine behov endnu, og det vil være helt urimeligt af os at forvente af ham. Men jeg syntes, at den dårlige samvittighed er sværere at takle, end jeg havde troet. Det er konstant en balancegang mellem hvem af dem, jeg egentlig skal have dårlig samvittighed overfor: Noam, fordi han pludselig ikke længere har min fulde opmærksomhed, eller Theo, fordi han aldrig vil kunne få den, netop fordi jeg også har Noam.
Vi har som sådan ikke oplevet en reaktion fra Noam på at blive storebror – i hvert fald ikke en negativ reaktion. Allerhøjst har vi oplevet, at Noam nu er et sted, hvor han gerne vil have ekstra nærhed og tryghed, men sådan nogle perioder har han hele tiden haft on/off. Det er altså ikke til at sige, om det overhovedet har spor med Theo at gøre. Men han vil meget gerne være på armen for tiden eller sidde på skødet, hvad enten det er for at se fjernsyn, lege med LEGO eller tage sko på. Og det er også helt i orden: han får selvfølgelig, hvad han har brug for.
Kort tid inden, Theo blev født, var Noam i en meget mor-glad periode. Det ændrede sig hurtigt, og det er der måske heller ikke så meget at sige til. Når nu jeg ammer, står jeg for rigtig meget med Theo, og derfor har Heine været så god til at skynde sig hen og tage sig af Noam, hvis han har bedt om et eller andet, mens jeg har ammet. Så når Heine er hjemme, er det for tiden ham, der er bedst. Det ses f.eks., hvis Heine har Theo i armene; så kan Noam sagtens finde på at bede mig om at tage Theo, så hans far har frie hænder. Det er selvfølgelig dejligt, at Heine har været så god, og Noam ikke har manglet spor, men jeg kan godt mærke på mig selv, at jeg for tiden savner Noam rigtig meget. Theo er nu 2 måneder, og han spiser stadig med knap 2 timers interval, og så sover han helt elendigt og kort tid af gangen. Sidstnævnte er egentlig lige meget, for det vil Heine jo selvfølgelig sagtens kunne håndtere på egen hånd, men det er amningen, der forhindrer alene-tid for mig og Noam, og det er særligt her, den dårlige samvittighed gnaver. Jeg elsker at amme, og jeg kunne ikke ønske mig det anderledes, men jeg savner alene-tiden med Noam, som der ikke er meget af i en travl hverdag, hvor jeg står alene med dem begge om eftermiddagen. Tiden går lidt for hurtigt med praktiske ting: hente Noam, amme Theo, lave mad osv. Derfor skal juleferien gå med en masse Noam-og-mor hygge, og jeg glæder mig sådan til, at der bliver masser af tid til kys og kram, tid til fordybelse og tid til at Heine kan tage sig af Theo. Jeg kan slet ikke vente! 
Og så må jeg blot håbe på, at jeg lærer at takle den dårlige samvittighed lidt bedre med tiden. Lige nu trøster jeg mig med, at man hver dag kan se søskendekærligheden vokse mellem dem, og jeg elsker at se Theo kigge efter Noam og smile til ham, og omvendt se Noam kysse Theo godnat på eget initiativ eller vise ham, hvordan legetøjet egentlig fungerer.

3 kommentarer

  • Jeg tror du ved, at jeg kunne have skrevet et indlæg magen til.
    Du er simpelthen sådan en dygtig og perfekt mor, og Heine er en helt perfekt far – jeres børn har det virkelig godt. Og jeg ved hvordan den dumme samvittighed tærer på én, og jeg håber ligesom du, at man bliver bedre til at takle den.
    Jeg kan mærke en tydelig forskel efter mit ammestop, og det trøster jeg mig med, når jeg savner amningen. Jeg er helt sikker på at det nok skal komme hos dig meget snart.
    I gør det rigtig godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Med den søskende kærlighed må I da siges at gøre en hel del rigtigt! (:

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie

    Den skal nok forsvinde den dårlige samvittighed:) En dag er der bare en balance uden du egentlig har lagt mærke til den var på vej:-)
    Mht til amningen kan du ikke prøve at strække ham 5-10 min hver gang han skal have mad? Det gjorde jeg med den store, så på et par dage gik vi fra amninge hver anden time til hver 3:)
    Hvordan sover han i barnevognen? Villas sov også kun 40-45 min af gangen hvis han sov indenfor, i barnevognen udenfor tog han til gengæld raskt 3 timer:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Theo 2 måneder