Hvad koster en skilsmisse?

“Det er for nemt at blive skilt. Det er bare lige at hive sit nem-id frem. Der burde være konsekvenser.” Det er en sætning, jeg fik kastet i hovedet forleden af en af Heines, faderen til mine to ældste børn, bekendte. Selv har jeg ikke haft meget med ham at gøre andet end et besøg i ny og næ for maaange år siden, og jeg tænker da heller ikke, at det som sådan var møntet på mig, omend han sikkert godt ved, at det var mig, der tog valget for nu 4 år siden. “Udover de følelsesmæssige konsekvenser?” får jeg fremstammet midt i hvad der nok mest af alt kendetegnes som en choktilstand. Jeg er ikke forarget over situationen, sætningen...

Veggie-Wednesday #9: paprikagryde

Det ser ikke særligt inspirerende ud, men jeg lover, at det både er nemt, lækkert og utroligt børnevenligt. Vi kender allesammen klassikeren: paprikagryde, og den kan – ligesom alt andet mad – med lidt kreativitet snildt laves i en vegansk udgave. Er man til erstatningsprodukter, kan man med fordel putte disse i. Men retten er altså også god uden. 1 hakket løg 2 fed presset hvidløg 1 peberfrugt i tern 1 squash i halve stykker 5 store, for-kogte kartofler i tern 3 store, for-kogte gulerødder i tern 200 gram champignoner i kvarte 2,5 dl plantefløde. Jeg brugte den nye fra Cremefine. Den er utroligt lækker og skiller ikke ved kogning 5 dl grøntsagsboullion 1 stor dåse tomatpure 1-2 spsk paprika...

It takes a village

Lørdag efter fødselsdag hos min lillebror blev jeg pludselig meget dårlig. Søndag vågnede jeg op uden stemme, men til gengæld med hoste og svimmelhed. I går var endnu værre. Og som enhver anden ønskede jeg bare at kaste mig på sofaen under dynen og sove sygdommen væk. Men som mor til tre, ammende og med en mand med døgnvagter er det bare slet ikke muligt. Det må seriøst være noget nær jordens dårligste kombi, når man er syg. Heldigvis slog mine svigerforældre til. De hentede Noam og Theo efter skole, så jeg slap for den lange cykeltur med Atlas. Og så beholdt de dem i øvrigt fuldstændig uselvisk indtil sengetid. Tilbage stod jeg altså kun med Atlas, som heldigvis lod...

Keder din baby sig også?

Det er ikke meget, jeg har gemt fra drengene. Mest af alt legetøj faktisk. Noam var sådan en baby, der elskede, når legetøjet blinkede i forskellige farver og spillede musik. Theo var det modsatte. Han var fuldstændig panisk overfor Noams ellers højtelskede kravlebold, der bevægede sig i takt til toner og lys. Så til ham havde jeg en masse trælegetøj. Personligt er jeg vild med trælegetøj – jeg elsker at slippe for plastikmareridtet. Atlas er et godt sted midt i mellem. Han er ikke bange for lyde og larm, men han kan også fint hygge sig med kuglebaner af træ. Alligevel virker han til at være begyndt at kede sig med det legetøj, vi har. Eller han er i hvert...

Brudekjolen til rådhusbrylluppet

Okay, so let’s talk about the dress. Jeg var ret uforberedt, da Kenneth valgte at fri til mig. Det er ikke, fordi jeg har smugkigget brudekjoler og dermed vidst, hvad jeg var til, og faktisk synes jeg jo heller ikke, at min krop er helt dér, hvor den skal være endnu. Det kommer – Atlas er ikke engang 9 måneder endnu. Jeg vidste dog godt, at det ville blive en borgerlig vielse. Kenneth ønskede ikke et kirkebryllup, og med omtanke på at han ønskede navngivning fremfor dåb til Atlas giver det også god mening. At jeg ikke fik et kirkebryllup, gjorde mig absolut ingenting. Det betyder ikke spor for mig. Det, der betyder noget, er ringen på min højre finger,...