“Shh.. Theo sover!”

Da jeg ventede Noam i sin tid, fik vi ofte rådet: “Væn ham til at sove i larm!” Vi hørte eksempler – bl.a. fra mine forældre – på, hvordan de var nødt til at skrue ned for fjernsynet og nærmest hviske, når min storesøster var lagt i seng, så hun ikke vågnede.

Så det gjorde vi naturligvis. Troede vi. Noam var sådan et spædbørn, der kunne sove fra alt, når han først sov. Han sov få timer af gangen, ja, men i de timer kunne vi larme, ligeså tosset vi ville, og rykke alt det rundt på ham, vi ønskede, uden han bemærkede det mindste. Han sov fra naboernes gøende hunde, græslåmaskiner, og vi skruede endda en tak op for fjernsynet. Det var jo bedst at vænne ham til larm.

Men med Theo er det en helt anden sag. Jeg har klart ændret opfattelse: jeg tror ikke, at det er noget, man kan lære et barn. Jeg tror, at det afhænger fuldstændig af barnet. Med en storebror, der er 18 måneder ældre end en selv, er Theo født ind i larm, hvin og lyden af LEGO, der rammer gulvet hårdt og højt. Men Theo kan bestemt ikke sove i larm! Eller falde i søvn til den for den sags skyld. Han vågner ved den mindste, pludselige lyd fra fjernsynet, grin fra Noam, skabslåger, der smækker og Hjemis-bilen udenfor vinduet. Og jeg skal da overhovedet ikke så meget som forsøge at rykke rundt på ham, fjerne sutten, der ligger ved kinden eller putte dynen omkring ham. Han vågner. Det er garanteret.

“Shh.. Theo sover!” er så brugt en sætning herhjemme, at Noam lynhurtigt har lært at sige: “sover!” meget højt. Han kan endda fortælle, hvis nogen sover i fjernsynet, i en bog eller hvis han ser en seng eller syntes, at hans baby skal sove. Det er ikke, fordi vi generelt gør i at tysse på ham, han er trods alt en dreng på knap 2 år – og bestemt ikke en stille af slagsen, men vi forsøger at lære ham, at når vi er ved at putte Theo, skal man ikke komme kørende på sin gåbil med diskolys i hånden, hvine eller råbe “Hej T!” Kan I fornemme, at det er lidt af en tabt kamp? Hvilket også er årsagen til, at vi virkelig værdsætter, at de drenge 9 ud af 10 gange bliver puttet på samme tid om aftenen. Ikke at det gør den store forskel – for Noam og Theo befinder sig trods alt blot på hver sin side af gangen, og væggene er ikke ligefrem lydisoleret, men det gør det klart nemmere at putte Theo, hvis Noam først falder i søvn.