Striber eller ej

Supermom

Ind i mellem kan man ikke helt undgå at føle sig som sådan en – men det er altså også helt i orden. Og fuldstændig velfortjent. 

Torsdag blev Heine ringet op af samme vikarbureau, som for blot en måned siden tilbød ham eksamensvagter, for at høre, om han havde lyst og tid til at arbejde fredag, lørdag og søndag. Egentlig er Noam gået på sommerferie med os andre, men når man er studerende og har lige omkring 10 ugers sommerferie og ingen planer de pågældende dage, er 208 kr i timen 9 timer dagligt 3 dage i streg lidt for fristende at sige nej til. Derfor takkede han hurtigt ja. 

Nogle gange kan tanken om at stå helt alene med en 2 årige i selvstændighedsalderen og en 8 måneder gammel baby med seperationsangst være lidt mere angstskabende, end det reelt er, når man  står med begge ben i situationen. Det er selvfølgelig ikke helt uden grund – for det kan snildt gå galt, og det kan rigtig nemt udvikle sig til en virkelig dårlig dag med et skrigende barn og en tryghedsnarkoman af en baby. 

Men i går gik det bare skide godt for at være helt ærlig! Heine smuttede af sted kl 7, netop som Noam stod op, og allerede her vidste vi begge, at et af følgende scenarier ville ske: enten ville Noam løbe skrigende ud mod døren, græde og kaste sig ned på gulvet, mens han smider med sutten og kalder på sin far, der netop lige har sagt farvel. Eller også siger han pænt: “Hej, hej, ses”. Det sidste forekommer knap så ofte som det første – og sådan har det altid været med ham, uanset hvem af os det er, der forlader ham. Og det skulle da også lige til at ske, hvorfor vi netop havde forberedt ham ved at gentage uendeligt mange gange: “Noam, nu smutter far på arbejde, og når far er færdig, kommer han hjem igen”. Men alligevel var det et mut ansigt, der stod og kiggede på sin far, som gik ned ad trapperne. 

Ved ren held blev den – og muligvis resten af dagen – reddet, og sammen med Theo sad vi ved morgebordet og hyggede os. 
Da Heine takkede ja til vagterne, så jeg for mig, hvordan lejligheden ville blive forvandlet fra at være vores hyggelige hjem til et altomsluttende kaos, hvor rod, ødelæggelse og grædende børn ville hærge stedet. Og jeg er da slet heller ikke i tvivl om, at Heine blot håbede på at komme tilbage til et hjem, hvor børnene havde alle deres lemmer intakt. 

Men udover at jeg fik leget, hygget og kysset og krammet mine børn utallige gange, fik jeg oveni købet også rengjort hjemmet, støvsuget, vasket fuldstændigt i bund, hængt tøj op, lagt tøj sammen og på plads, forberedt alt det aftensmad, der kunne inden ulvetimen, gået tur med drengene, sendt en pakke af sted og endda solgt Noams seng. Og så var der ikke engang rod et eneste sted, da Heine trådte ind ad døren kl 18, men til gengæld to glade og tilfredse drenge, der netop havde spist deres aftensmad.

Og hvordan pokker gik det til for sig? Jo, drengene er nu begyndt at sove forskudt af hinanden, efter Theo er kommet ned på 2 lure. Det betyder, at når den ene vågner, er den anden netop blevet puttet. Det begrænser fuldstændig alt form for spontanitet, og det virkede i starten faktisk møg irriterende – især fordi det betyder, at der ikke er  nogen som helst pauser til moderen. Men det virker egentlig ret godt for os – i hvert fald på dage som disse. Theo kommer ud til sin første lur mellem 8.30 og 9.30, og indtil da hygger vi alle sammen os, og særligt drengene hygger sig med at lege sammen. Præcis ligesom de gør om eftermiddagen, når Theo står op fra den sidste lur mellem 15 og 16. Men tidsrummet derimellem har jeg drengene på skift, og det betyder ikke mindst, at det er ekstra tid til fordybelse i det enkelte barn, men det betyder også, at der kommer nogle vinduer, hvor Theo feks netop er blevet spist af, er i et fantastisk humør og har lyst til at undersøge alting, og jeg kan se mit snit til at få ordnet en masse praktiske ting. Eller når Noam sidder og fordyber sig i sit legetøj, uden jeg behøver at være med – hvis han da en sjælden gang ikke selv melder sig på banen til at hjælpe til. 

Hvordan dagen i dag forløber, kan kun guderne vide, men indtil videre har vi planlagt at tage et smut med bussen hen til et par legekamerater. 

5 kommentarer

  • Selvfølgelig! Du må føle dig præcis, som du vil. For som Mie siger, så gælder det om at se positivt på det hele, og sådanne dage giver bare blod på tanden og mere overskud. Uanset om det er hverdag eller ej 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Supermom? Realy?
    Det du beskriver er blot en almindelig og dejlig del af mor-rollen! Intet “super” over det!

    Jeg har tre, hvoraf to er små og bestrider det samme, ligesom så mange andre, hvad er vi så? Super-super-duper moms?

    Nope! Just loving moms!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie K.

      Der er begyndt at komme mange anonyme kommentarer herinde har jeg lagt mærke til, specielt af lidt mere negativ karakter. Det er nemt at komme med kritik og tja ved ikke om ordet er rigtigt, men måske lidt hånende (sådan læser jeg hvertfald denne kommentar), når man gemmer sig og er anonym.
      Jeg kan da godt forstå Simone føler sig som en super-mom når tingene nogle gange bare kører, man bliver da nødt til at se positivt på tingene ellers bliver det hele da for træls. Selvfølgelig er det en del af mor rollen, men nogle gange går tingene bare bedre end man havde turde regne med, og så skal man da føle sig fuld af overskud og sej.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du sej! Og de der dage, hvor man bare har styr på det, der må man gerne være stolt 🙂 De giver energi til de dage der står på synkron skrigning! Jeg er også altid spændt på de weekender min kæreste arbejder, men synes det bliver lettere at være “alenemor” i takt med den bette bliver størrer 🙂
    Kh Henriette // blondinemor.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Henriette – det er nemlig helt i orden at føle sig lidt ekstra sej, for det giver bare overskud på kontoen. Og ja, det er altid lidt nervepirrende at tænke på at stå helt alene, men ofte er det slet ikke så slemt, som man frygter 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Striber eller ej