En pseudo-mor kommer sjældent alene

En anden slags brok

Da jeg ventede Noam, poppede min navle ud. Kort tid efter modtog jeg en af de der daglige mails-updates fra Min-mave, hvori der stod, at det var ganske almindelig, at slanke gravide ville opleve det. Og det var da egentlig heller ikke noget, som jeg tænkte, var unormalt. 

Men min navle poppede meget, og selvom den fandt vej ind igen, blev den aldrig ligeså fin og dyb, som den var i min pre-graviditets krop. Igen tænkte jeg, at det var ganske almindeligt, og den nok bare skulle have tid. Men det var ikke meget tid, min krop fik, før jeg atter var gravid igen, og ganske troligt poppede navlen ud. Endnu hurtigere end før. Og ligesom i graviditeten med Noam ville end ikke 3 lag tøj kunne dække den. 
 

Noam – 34+5


Da jeg så fødte Theo, blev den på samme måde som efter fødslen med Noam: den forsvandt ind, men ikke ligeså dybt. Efter lidt tid skrev jeg inde på min uundværlige terminsgruppe fra Noam af, om der var andre, hvis navle, der poppede i graviditeten, der så ud som min, eller hvor lang tid der ca gik, inden den atter så ud som før. Hurtigt skrev en af de andre marts-mødre, en sygeplejerske, at jeg omgående skulle få tjekket min navle for brok. Brok! I ved som i “Joey fra Venner uden forsikring” brok. Det kom fuldstændigt bagpå mig, og aldrig nogensinde ville jeg have overvejet, at jeg havde brok. For jeg havde jo netop ikke det mindste ondt. 

Jeg må indrømme, at det skræmte mig en smule, for jeg har altid tænkt, at brok er ret så akut, og en Google-søgning, der viste, at det kunne føre til tarmslyng, gjorde mig da bestemt heller ikke mindre bekymret. Til Theos 5 måneders undersøgelse og Noams 2 års undersøgelse, bad jeg derfor hurtigt lægen om at kigge på min navle. Og ganske rigtigt.. Jeg har brok! 

Jeg fik derfor en henvisning til samtale hos en kirurg på Herning sygehus og skulle derefter blot vente. Lægen var en smule i tvivl om, hvorvidt der mest var tale om noget kosmetisk, men først og fremmest undrede hun sig over, at jeg i 2,5 år ikke har haft smerter, og så påpegede hun vigtigheden af, at jeg skulle tage kontakt ved det mindste ubehag.
Kort tid efter fik jeg en tid til samtale, og her konstaterede kirurgen også, at det var brok, men hun mente, at det muligvis havde “helet sig selv”, og det derfor muligvis blot var kosmetisk, men hvis jeg ville, ville de gerne operere mig. 

 Theo – 24+6

Så her på fredag har vi aftalt med Kirsten, at Noam kommer i dagpleje, selvom han egentlig er meldt på ferie, og så henter min mor ham, når hun har fri, alt imens Heine og Theo tager med mig om formiddagen til Herning. Men det er ikke helt uden bekymring, og jeg skal ærligt indrømme, at jo tættere på vi kommer, desto mere angst og nervøsitet føler jeg. Angst overfor narkosen, de efterfølgende smerter, Theo og amning, hvordan jeg har det bagefter, om jeg er klar i hovedet til at amme, om Theo kan “nøjes” med Heine imens og ikke mindst hvordan det mon ser ud bagefter. 

Kirurgen sagde, at de selvfølgelig ikke ved, hvad de finder, før de har åbnet op, men som udgangspunkt tager operationen 2 timer. Men selvom det skulle vise sig, at det primært er kosmetisk, og jeg dermed godt kunne leve med det – i princippet, har jeg haft mange overvejelser. For pludselig er min navle knap så køn at se på, når man ved, hvad det egentlig er. For selvom den aldrig har været køn med det, har det altså alligevel været nemmere at sige: “Ork, det er bare, fordi jeg er så skide slank, at min navle poppede på fuld smadder” end “Tja.. Det er så et stykke af min tarm. Tak for det Noam – og strækmærkerne, når nu vi er i gang med at udpege utilfredsheder.”

4 måneder efter fødslen med Theo


Men kryds lige fingre for mig! Kryds fingre for, at Theo ikke får brug for mig, selvom han normalvis ammes med 2 timers interval. Kryds fingre for, at han og Heine hygger sig fuldstændigt. Kryds fingre for, at jeg ikke er omtåget, men klar i hovedet og uden smerter og i stand til at tage mig af mine drenge, når jeg vågner. Og nåh ja – kryds lige fingre for, at jeg overhovedet vågner af narkosen. Forbandede tanker. Forbandede største frygt. Forbandede brok. 

13 kommentarer

  • Pøj-pøj! Drengene skal nok klare sig et par timer uden dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg krydser alt, hvad der krydses kan! Jeg ville have de samme tanker som dig, det ved jeg :'( Men sådan er vi nok bare indrettet, os mødre. Jeg sender dig de bedste tanker og håber, det er hurtigt overstået, og at du er hurtigt klar igen <3 Vil glæde mig til god update!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det tænker jeg – alle de bekymringer følger jo åbenbart bare med de to, fine streger 😉 .. Men tusind tak søde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Jeg er sygeplejerske på kirurgisk afdeling, hvor vi har bl.a. Har brok patienterne. Og det er ikke nødvendigvis Tarm der er poppet ud. Det er oftest fedt, også selvom du er en slank pige. Men du er jo sikkert blevet informeret om de risici der er ved operationen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh okay 🙂 ja, det er jeg, men lige nu kører det hele ærlig talt lidt rundt i hovedet på mig, og jeg har nok glemt langt det mest 😉 men kirurgen mente ikke, at et net ville blive nødvendigt, og som jeg forstod på hende, var det nettet, der gav flest risici.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • God bedring og pøj pøj 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie

    Jeg blev opereret sidste år for brok, sådan semi-akut da jeg pludselig fik mange smerter… Operationen tog kun 40 min, bagefter var jeg rigtig dårlig (jeg havde fastet i 30 timer og derfor blev jeg dårlig) men jeg havde egentlig ingen smerter, jeg var lidt øm men ikke noget vildt og jeg kunne fint amme og løfte baby bagefter:) Håber du kommer ligeså nemt igennem som jeg gjorde…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh jeg håber virkelig, at det bliver ligesom ved dig så! 🙂 Jeg kan godt mærke, at jeg bliver mere og mere nervøs, så det er dejligt at høre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh dog, det lyder ikke sjovt.
    Jeg håber, du er ok. – og ikke mindst ved godt mod.
    Hvis du får brug for noget støtte er du meget velkommen på http://www.mødregrupper.dk

    Kærlig Hilsen

    Mette
    Mødregrupper.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hm…

    Sidder og tænker at jeg måske også skulle blive tjekket…

    Held og lykke på fredag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej dog! 🙁 navlebrok er åbenbart bare ikke helt usædvanligt at få under en graviditet – det anede jeg bare ikke. Ser din navle ud a la min, så smut endelig forbi lægen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En pseudo-mor kommer sjældent alene