Lørdag havde vi som sagt en lege aftale med min skønne veninde, Elisabeth, der ogs&ari
Se næste indlæg >
En anden slags brok
Da jeg ventede Noam, poppede min navle ud. Kort tid efter modtog jeg en af de der daglige mails-updates fra Min-mave, hvori der stod, at det var ganske almindelig, at slanke gravide ville opleve det. Og det var da egentlig heller ikke noget, som jeg tænkte, var unormalt.
Men min navle poppede meget, og selvom den fandt vej ind igen, blev den aldrig ligeså fin og dyb, som den var i min pre-graviditets krop. Igen tænkte jeg, at det var ganske almindeligt, og den nok bare skulle have tid. Men det var ikke meget tid, min krop fik, før jeg atter var gravid igen, og ganske troligt poppede navlen ud. Endnu hurtigere end før. Og ligesom i graviditeten med Noam ville end ikke 3 lag tøj kunne dække den.
Noam – 34+5
Da jeg så fødte Theo, blev den på samme måde som efter fødslen med Noam: den forsvandt ind, men ikke ligeså dybt. Efter lidt tid skrev jeg inde på min uundværlige terminsgruppe fra Noam af, om der var andre, hvis navle, der poppede i graviditeten, der så ud som min, eller hvor lang tid der ca gik, inden den atter så ud som før. Hurtigt skrev en af de andre marts-mødre, en sygeplejerske, at jeg omgående skulle få tjekket min navle for brok. Brok! I ved som i “Joey fra Venner uden forsikring” brok. Det kom fuldstændigt bagpå mig, og aldrig nogensinde ville jeg have overvejet, at jeg havde brok. For jeg havde jo netop ikke det mindste ondt.
Jeg må indrømme, at det skræmte mig en smule, for jeg har altid tænkt, at brok er ret så akut, og en Google-søgning, der viste, at det kunne føre til tarmslyng, gjorde mig da bestemt heller ikke mindre bekymret. Til Theos 5 måneders undersøgelse og Noams 2 års undersøgelse, bad jeg derfor hurtigt lægen om at kigge på min navle. Og ganske rigtigt.. Jeg har brok!
Jeg fik derfor en henvisning til samtale hos en kirurg på Herning sygehus og skulle derefter blot vente. Lægen var en smule i tvivl om, hvorvidt der mest var tale om noget kosmetisk, men først og fremmest undrede hun sig over, at jeg i 2,5 år ikke har haft smerter, og så påpegede hun vigtigheden af, at jeg skulle tage kontakt ved det mindste ubehag.
Kort tid efter fik jeg en tid til samtale, og her konstaterede kirurgen også, at det var brok, men hun mente, at det muligvis havde “helet sig selv”, og det derfor muligvis blot var kosmetisk, men hvis jeg ville, ville de gerne operere mig.
Theo – 24+6
Så her på fredag har vi aftalt med Kirsten, at Noam kommer i dagpleje, selvom han egentlig er meldt på ferie, og så henter min mor ham, når hun har fri, alt imens Heine og Theo tager med mig om formiddagen til Herning. Men det er ikke helt uden bekymring, og jeg skal ærligt indrømme, at jo tættere på vi kommer, desto mere angst og nervøsitet føler jeg. Angst overfor narkosen, de efterfølgende smerter, Theo og amning, hvordan jeg har det bagefter, om jeg er klar i hovedet til at amme, om Theo kan “nøjes” med Heine imens og ikke mindst hvordan det mon ser ud bagefter.
Kirurgen sagde, at de selvfølgelig ikke ved, hvad de finder, før de har åbnet op, men som udgangspunkt tager operationen 2 timer. Men selvom det skulle vise sig, at det primært er kosmetisk, og jeg dermed godt kunne leve med det – i princippet, har jeg haft mange overvejelser. For pludselig er min navle knap så køn at se på, når man ved, hvad det egentlig er. For selvom den aldrig har været køn med det, har det altså alligevel været nemmere at sige: “Ork, det er bare, fordi jeg er så skide slank, at min navle poppede på fuld smadder” end “Tja.. Det er så et stykke af min tarm. Tak for det Noam – og strækmærkerne, når nu vi er i gang med at udpege utilfredsheder.”
4 måneder efter fødslen med Theo
Men kryds lige fingre for mig! Kryds fingre for, at Theo ikke får brug for mig, selvom han normalvis ammes med 2 timers interval. Kryds fingre for, at han og Heine hygger sig fuldstændigt. Kryds fingre for, at jeg ikke er omtåget, men klar i hovedet og uden smerter og i stand til at tage mig af mine drenge, når jeg vågner. Og nåh ja – kryds lige fingre for, at jeg overhovedet vågner af narkosen. Forbandede tanker. Forbandede største frygt. Forbandede brok.
Jeg faldt lige over dit opslag, kan godt se det ikke er helt nyt, men måske du kan hjælpe mig alligevel. Jeg havde et brok der så meget ud som dit, og fik operation i mandags 4 dage siden. Jeg er vildt bange for udseendet, for mig at se kan det umuligt komme til at ligne en navle igen🙈 hvordan er dit resultat blevet hvis jeg må spørge?
Mvh Louise