Charlies Eventyr

10 mere af nr 1

Da jeg var gravid med Theo, hørte jeg ofte andre forældre til pseudotvillinger fortælle, at det særligt er de første seks måneder, der er hårde. Derefter bliver det meget nemmere, og der er lys for enden af tunnellen. Det er helt sikkert et råd, jeg ønsker at give videre til andre kommende pseudotvillinge forældre: I skal bare lige over de første seks måneder. 

Det er klart hårdt de første seks måneder, hvor man står med to så små på én gang, og den ene kan hverken gå eller stå. Der er altid et barn på armen. Men efter de seks måneder, bl.a. i takt med at Theo er blevet mere og mere mobil, er det helt sikkert blevet nemmere.

Jeg er bestemt ikke afskrækket fra at skulle have pseudotvillinger igen. Faktisk kan det godt ærgre mig, at jeg ved, at hvis vi skulle få en 3’er engang, bliver det langt ude i fremtiden. Mit studie kalder, og det kan ikke vente længere. Jeg kan godt blive trist over, at der ikke bliver samme aldersforskel på Theo og en lillebrøster, som der er ved Noam og Theo. Særligt fordi vi ser, hvor stor en glæde de lynhurtigt fik af hinanden. Noam var med det samme omsorgsfuld og interesseret i Theo, og jo ældre Theo er blevet, desto mere bliver det gengældt. I dag hygger de sig rigtig meget, mens de leger sammen. Theo følger troligt efter Noam overalt i hjemmet, og han hviner og griner, når Noam kommer løbende mod ham. Alt imens kalder Noam på Theo, så de kan lege, og Theo er det første, Noam nævner, når han vågner. Det er fuldstændig fantastisk at opleve, og man kan jo ikke andet end unde dem et nært søskendeforhold. 

På Facebook er jeg medlem af en forældregruppe for pseudotvillinger – jeg er efterhånden medlem af det hele føles det til tider som. Derinde var der forleden et opslag om, hvorvidt folk var klar på en ligeså kort aldersforskel igen. Svarerne var meget varieret, men en af mødrene sagde noget a la: “Ja, hvis vi kan få 10 mere af nr 1 og 0 af nr 2”. Misforstå mig ikke – jeg elsker Theo uendeligt højt, og jeg kunne ikke undvære ham for noget i verden, men jeg kunne ikke lade vær med at grine af kommentaren, mens jeg inderst inde faktisk gav hende ret. Noam var, som nævnt så mange gange før, den absolut nemmeste baby, mens Theo har skreget ørerne af os de første par måneder. I dag er Theo en mild dreng – det blideste væsen. Han griner, fjoller og pludrer nonstop. Han er i en sjov kombination en forsigtig baby, mens han modigt prøver kræfter, og hver gang han putter sig ind til mig, mens hiver benene op under måsen, og han trækker sig tættere indtil mig, ja, så kan jeg ikke lade vær med at ønske, at øjeblikket ville vare for evigt. Men når jeg en sjælden gang står med en meget ulykkelig Theo på armen, tager det mig tilbage til de første par måneder, hvor det var nærmere var reglen end undtagelsen at have så ked af det en baby. 


Men selvom vi har prøvet at have babyen, der græder, har ondt i maven, forstoppelse, overtræt og ulykkelig uden synlig grund, der endnu ikke sover mange timer om natten eller selv falder i søvn om aftenen, så er jeg alligevel ikke afskrækket fra at skulle have pseudotvillinger igen. 

Og til jer, der står midt i det: “I skal bare lige over de første seks måneder.” 

7 kommentarer

  • Dejligt indlæg 🙂
    Jeg er ret afskrækket omkring konceptet ‘barn nummer to’ på trods af at jeg virkelig gerne vil give Ekko en lillebror/søster – vi må satse på at få et barn uden kolik anden gang, ellers ved jeg ikke hvordan det skal hænge sammen :-/
    Når det er sagt så er søskende bare det bedste og det er så rørende at høre hvor glade dine drenge er for hinanden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Først og fremmest: fedt navn! Det er virkelig flot! Men det forstår jeg godt – det er virkelig heller ikke sjovt 🙁 men ja, søskende er i den grad en gave. Jeg ville i hvert fald ikke være foruden mine tre 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kimmie

    Synes godt nok også at det er hårdt pt. med storebror på 16,5 mdr og lillebror på 2,5 mdr. Især det der amning er hårdt når man har to små. Men det er skønt at opleve udviklingen i deres forhold til hinanden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helt sikkert – amningen tager meget tid, også selvom det kun er 10 min af gangen. Men Noam lærte lynhurtigt, at jeg var bundet til sofaen imens, så det var der, han havde mulighed for at lave en masse ballade 😉 til gengæld lærte jeg lynhurtigt både at rejse mig under amningen og gå, mens jeg ammer. Men det er netop under amningen, at Noam har fået lov til kort at sidde med en iPad ved siden af mig, og når jeg så har været færdig med at amme, har vi igen lagt ipaden fra os.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Hejsa:) Tænkte på, hvor lang tid skal der være mellem to børn for at de er ‘pseudotvillinger’? Der er 18 måneder og 10 dage mellem mine piger, men har faktisk aldrig tænkt på dem som en form for tvillinger;p Bare søstre lidt tæt på hinanden:) Det var jo helt normalt for nogle år siden, men idag vælger de fleste slf lige at have et par år imellem mindst. Det ville jeg sådan set også gerne have haft, men det er man jo ikk altid selv herre over;) Mine piger har også stor glæde af hinanden, men jeg ville ønske der havde været lidt længere imellem dem, så baby-tiden ikke var så kort og intens…:/ mvh en ny læser

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej – og velkommen til 🙂
      Jeg mener, at man siger, at der maks er 18 måneders aldersforskel på pseudotvillinger. Der er dog 18,5 måned mellem drengene, men jeg tror ikke, at de 14 dage gør den vilde forskel 😉 så vi betragter dem nu alligevel som pseudotvillinger, og både diverse læger og andet sundhedspersonale omtaler dem også altid sådan 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov – det var nu ikke meningen, at kommentaren allerede skulle udgives.

      Du har helt ret i, at baby-perioden er hurtigt overstået og ret så intens. Det kan være svært at følge, fordi der hele tiden er et barn i rivende udvikling.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Charlies Eventyr