BLW-baby

Den bedste date

Jeg har ikke været alene med Noam i mere end maks 2 timer, siden Theo blev født. Det er det interval, jeg ammer Theo i, så det har sat grænsen for, hvor meget vi har kunnet nå. 
Så da Theo nærmede sig de 6 måneder og den spændende grød-opstarts periode, glædede jeg mig mest af alt til, at jeg atter kunne få alene-tid med Noam. Men fordi Theo er BLW-baby, ammer jeg fortsat med samme interval som altid.
Selvom Theo er hjemmebarn, betyder det ikke, at det er mig, der går hjemme med ham hver dag. For om mindre end en måned slutter min barsel, og så er jeg atter tilbage på studiet. Dog kan jeg se på mit skema, at det er korte dage, jeg går i møde, men jeg kan roligt til, at amningen ikke kan fortsætte med 2 timers interval.

Vi er egentlig ikke som sådan begyndt at vænne Theo til længere intervaller, men vi prøver at lære ham, at når mor ikke er hjemme, må han ‘nøjes’ med fast føde. Det gik glimrende under operationen, hvor Heine havde pakket diverse godter til Theo i ventetiden. Derfor tog Noam og jeg en dag for os selv sidste torsdag, hvor vi smuttede kl 9 om morgenen og først var hjemme ved 13-tiden til Noams lur. 
På vores date var vi et smut i Aqua for at se på fisk og lege på vandlegepladsen udenfor og efterfølgende spiste vi frokost på Sunset, hvor vi delte en lille chokoladeis til dessert.  

Det gik rigtig godt med Theo – der var intet problem med ham. Han blev ammet, inden jeg smuttede og igen, da jeg kom hjem. Så ham er jeg som sådan ikke nervøs for. Men alene-tiden med Noam var yderst tiltrængt, og jeg glæder mig sådan over, at vi fremover kan få flere “mor og Noam”-dage. 

De dage har hele tiden været en høj prioritet hos mig – også selvom der er så kort en aldersforskel, at Noam ikke husker, at vi har haft masser af dem forhen. Men det er vigtigt for mig, at begge drenge får lov til at få os hver især på alene-hånd og blive ekstra hygget om. 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLW-baby