Terminsgruppe vs mødregruppe

Har I fulgt med så længe, ved I, at jeg i sin tid til første sundhedsplejerske besøg med Noam fik tilbudt mødregruppe. Men da vi boede i en lille by ude på landet, var mulighederne knap så store, og jeg havde derfor to muligheder: enten komme i en for fleregangsmødre, hvor de fleste var over 30 eller en for de såkaldte ‘unge mødre’, hvor man hver uge mødtes med sundhedsplejersken og fik tip og råd til alt, der er det mindste børnerelateret.

Selvom jeg blot var 22 år gammel, kunne jeg altså ikke se mig selv i nogle af disse, og jeg takkede derfor nej. For jeg havde nemlig selv fundet et helt tredje alternativ.

Da vi begyndte projekt-baby i sommeren 2011, oprettede jeg en bruger hos min-mave, og da vi blot 14 dage efter stod med de 2 fine streger, tilmeldte jeg min terminsgruppen for de kommende mødre marts 2012. Og det skulle vise sig at påvirke mit liv på nok så mange måder.

I dag er min terminsgruppe med Noam nemlig at finde i en lille hemmelig, lukket gruppe på facebook med lidt over 100 medlemmer. Jeg kender deres navne, deres ansigter, deres børn, om de er i et forhold eller ej, jeg kender deres op og nedture både igennem livet som mødre, men også generelt. Men ikke mindst så ved jeg, at disse nogen-og-100 mødre spredt rundt i landet – og endda også et par stykker udenlands – er der for mig til enhver tid. Vi har delt sorger og glæder, sygdom, dødsfald, fødsler og hele vores graviditet i billeder, opslag, spørgsmål, tips, undren og med masser af omsorg og interesse. Det er en flok fantastiske kvinder, der er der for mig uanset, hvad der skulle ske. De kender mig efterhånden på godt og ondt, de ved så vanvittigt meget om mig, trods jeg kun har kendskab til dem, fordi vi har børn fra samme måned det samme år.

Jeg  ved, at de har min ryg, hvis det brænder på – for det har det såmænd gjort før. Og hvor vanvittigt er det ikke lige? Så mange kvinder, så lidt jeg har mødt i virkeligheden og alligevel føler også jeg, at jeg kender dem, og mit hjerte er hos dem, når de oplever de største glæder i livet, men også når de skraber bunden. For det er langt fra graviditet, baby og bleer, vi har delt. Det er alt fra økonomi til parhold, sex og samliv, det er alt fra mekaniker-hjælp til bagning, bryster, strækmærker, “hvad-kjole-skal-jeg-vælge”, ferietip, advokathjælp og fysisk “jeg-kommer-og-holder-dig-i-hånden”, når en af os har brug for det.

Jeg har fulgt de nu 2-årige marts (+/- for nogen af os fødte både før og efter termin) børn, siden de også var blot 2 fine streger på en test og her i sommerferien fik Noam og jeg endelig mulighed for at møde mange flere af dem, end vi hidtil har, da vi husede en kom-sammen her i Silkeborg.

Men foruden disse skønne mødre, der sidder klar på den anden side af skærmen, er det igennem denne gruppe, at jeg har mødt nogle af mine allernærste veninder som Elisabeth og Annette, og senest med min terminsgruppe med Theo nu også Lisa, som sammen med sin lille familie endda bliver vores naboer, når vi flytter til efteråret.

Men med Theo er det en helt anden historie. Der er så meget historie i min marts-terminsgruppe, at jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg ville kaste mig ud i en ny. Dog tilmeldte jeg mig en på samme måde, men der har jeg desværre ikke oplevet den samme nærhed og intimitet. Det er helt sikkert også min skyld – for jeg har ikke givet af mig selv den her gang. Jeg har ikke kunnet overskue de nu 350 kvinder, der er i denne gruppe, og jeg har derfor ladt det være på et helt andet og mere overfladisk plan for mit vedkommende. Men jeg kan se, at andre har den store glæde af hinanden, som jeg har af min marts-gruppe. Med Theo valgte jeg at takke ja til en mødregruppe her i omegnen, men jeg har hele tiden svoret, at jeg i den her barsel ikke ville stresse og jage for at nå alting, og hurtigt blev ugerne fyldt op med diverse arrangementer, og jeg måtte desværre melde fra igen.

Tilbage kan jeg kun sige, at jeg til enhver tid vil anbefale andre gravide at tilmelde sig en terminsgruppe. Det er så rart med bekræftelse, hjælp, råd og støtte, når man kl 3 om natten står med revnede brystvorter, der bløder og får tippet om Laninol creme, fordi en anden mor også sidder og ammer et andet sted i landet.

For mig er det langt fra kun tip og vejledning, jeg har brugt min marts-gruppe til. De inspirerer mig på så mange punkter, og de vil altid have en særlig plads i hjertet.