Dag 1

Først rykkede vi hans sovetid, således vi nu gør klar til sengetid kl 19.30 med tandbørstning, nattøj, natble og godnathistorie. Men det hjalp ikke spor. Han sover konsekvent først mellem 20.30 og 21.15. Så prøvede vi at afkorte hans middagslur, så den kun varer en time, men det har ikke gjort alverden til forskel. Han ligger og roder rundt i sengen i al evighed, og der sker bare ingenting til alles store frustration. Og midt i det hele holder han så også sin lillebror vågen. 

Så efter uendelig lang tids snak har jeg overgivet mig, og vi forsøger nu at droppe luren helt. Jeg syntes bare, at det er tidligt i en alder af 2,5 år at undvære sin middagslur, men jeg har også forståelse for, at en længere og mere sammenhængende nattesøvn er at foretrække. Og så er der jo lige det der med, at alle børn er forskellige og har forskellige behov. Nogle kan måske droppe luren i en tidlig alder, mens andre stadig sover til middag i børnehaven. 

Jeg har spurgt mig til råds af nogle af de kloge flergangsmødre i min terminsgruppe, og som jeg kan forstå, vil det være hårdt uanset hvad i overgangsperioden med et træt barn om eftermiddagen. Og det er nok også lidt det, der holder mig tilbage, for så er det klart, at man måske vil tvivle på, om det er det rigtige. Men nu forsøger vi. 

Og hvordan er det så gået i dag? Jo, da vi spiste til frokosten, sagde han, som han har gjort længe, at han ikke ville sove. Da vi var færdige, spurgte han, om han måtte lege. Kort tid efter spurgte jeg, om han ville sove, men svaret var stædigt nej. Jeg ved godt, at man måske hverken bør spørge eller på den måde stille barnet til ansvar, men jeg kan godt mærke, at jeg har lidt svært ved, hvis det allerede er tid til luren. 

Ellers er det faktisk gået fint nok og bare været en af de der søndage i nattøj. Naturligvis er han træt, og han har også haft ture, hvor han er meget pylret, og vi nåede da også lige ind i ‘skrige-fasen’ bedre kendt som ‘skide-irriterende-overtræt-barn’ fasen, som… Skriger.. Og tanken “han ryger så meget i seng kl 18” er også poppet op op til flere gange. 

Men det er først her kl 14.30, mens jeg tænkte, at jeg lige ville skrive en hurtig her og nu update, mens Noam kobler af til Ramasjang, at han pludselig lå ned på sofaen med lukkede øjne, og da jeg forsigtigt vækker ham, siger han for første gang i – tja hele hans liv – at han er træt og vil sove. Det er lige sent nok, og konsekvensen deraf kan jeg snildt regne ud, så jeg fik ham lokket med lidt varm the og mælk, som han hygger sig med lige nu. 

Jeg kunne dog godt ønske, at timingen var lidt bedre end ovenpå en (lidt om lidt) praktikperiode og flytning. Og apropos flytning viser det sig, at vi faktisk allerede får nøglen på tirsdag, således at de ikke nok med at nå deadline allerede er færdig en dag før tid, fordi der hele weekenden har været håndværkere og VVS mænd på. Til gengæld er vi ramt af sygdom herhjemme. Det har vi været på skift hele ugen og nu blev det så tid til, at både Heine og jeg ligger syge. Det er skide uheldigt! Især fordi jeg løber frem og tilbage mellem toilet og sofa, og Heine knap nok kan stå op, og vi vel har pakket, hvad der svarer til 5 flyttekasser. 

Det blev til knap så kort et hej fra mig, men jeg håber, at I har haft en væsentlig bedre weekend end os. Og kryds lige fingre for, at overgangsperioden bliver knap så hård, som jeg frygter