Komplet malplaceret

Forresten #1

– Så forsøgte jeg at lave nissestreger med Noam ved at farve mælken blå med det resultat, at han nægtede fuldstændig at spise sin morgenmad. Dét havde jeg ikke set komme. 

– Kan det ikke anbefales at starte ud med at cykle 3 km i regnvejr med cykelvogn og 20 kg børn, når man ikke har rørt sig i 3 år. Jeg rystede! 
– Fristede jeg skæbnen ved dagen efter at cykle i høje hæle. Jeg var jo nødt til at prøve? 
– Har jeg aldrig barberet mig så meget, som jeg gør nu, hvor jeg er blevet single. Ironisk ikke?
– Købte jeg en ny vinterjakke over eBay velvidende, at der var en risiko for de såkaldte Kina størrelser. Men for 68 kr tager man gerne chancen ikke? Den burde være købt et nummer større og så er knappen røget af! 
– Har jeg kastet min kærlighed over nederdele. Farvel kedelige jeans. Hej gode røv og lækker mor.
– Snakkede jeg med Noam i går om, at når man afleverer sine sutter på suttetræet, må man gerne få en kææææmpe gave. Hans respons var, at han gerne bare ville have en lille gave. Og i den skulle der være en vogn til hans traktor. 
– Fik jeg i en tidligere børnefri weekend at vide, at man åbenbart ikke må sige, at man er mor, når man er i byen. For åbenbart er milf ikke længere beskrivende nok. Åbenbart er mor-titlen blevet ensbetydende med vanvittigt vild sex. Fetich much? Dét var i hvert fald en information, jeg overhørte til fødselsforberedelseskursus. 
– Fik jeg fortalt på gymnasiet, at enlige mødre var dem, der havde det højeste gennemsnit på universitet. Jeg glæder mig til, at dét sker, for lige nu føler jeg mig som alt andet end en flittig studerende. 
– Skal jeg i dag for første gang i 2 år forkæles med frisør-tid, hårfarve og Simone-tid
– Er jeg fuldstændig håbløst bagud med Theos julegave. Hvad helvede giver man det barn, som ikke blot ejer alt, men også arver alt? 
– Har jeg heller ingen ide om, hvad drengene skal give deres far i julegave. I mit hoved er jeg stadig i oktober! Jeg har ikke engang haft tid til at pynte op til jul endnu. Det kan da umuligt være december allerede?! Worst mom ever! 
– Bliver jeg snart idiot over, at jeg stadig mangler at få hængt billeder op, ordnet drengenes værelser og pakket det sidste ud. 
– Priser jeg mig lykkelig for, at der endnu er håndværkere på vejen, så jeg har god tid til at lære at klare mig selv. Endnu lykkeligere blev jeg, da håndværkeren i sidste uge garanterede mig, at de ikke er færdige lige foreløbig.
– Gik min tørretumbler i stykker for et par uger siden, da Noam-flittig-barn åbnede den, tømte den for indhold og gav til mig, forsøgte at lukke den, men ødelagde lukkemekanismen. Jeg har jo fået et afhængighedsforhold til den! Stive håndklæder, der har hængt til tørre, er ikke rare at vikle om livet! 

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Komplet malplaceret