"Det var ikke mig!"

Forresten #6

– Slutter mit 3. år på læreruddannelsen snart, og dermed kan jeg til sommer også kalde mig for speciallærer.. Forhåbentlig. Som det sidste fag havde jeg egentlig valgt historie, dog altid med henblik på at søge realkompetencevurdering til billedkunst. Men i stedet for det har jeg faktisk valgt engelsk til næste år, og det føles overraskende helt rigtigt for mig. Således ender jeg med at være dansklærer med speciale i indskolingen, speciallærer og engelsklærer. 

– Har jeg takket ja til vagter på Jyllandsringen til sommer som eventpige. Dét er jeg virkelig spændt på – og nej, det indebærer ikke nøgenhed 😉
– Drømmer jeg om flere tatoveringer. Der kommer højst sandsynligt til at snige sig en ind ved kravebenet, ovenpå skulderen eller på siden af ribbenet ved bh kanten.
– Og netop apropos tatoveringer er der lige nu en debat i gang ift lærergerningen og tatoveringer. På Instagram kan man finde mig blandt en masse andre dygtige lærere under #tussedelærere 
– Har jeg omsider købt et domæne og er nu i gang med at få rykket bloggen.
– Er jeg endelig begyndt at nyde mine aftener, når drengene sover og jeg sidder alene i stuen. Det har taget lang tid at nå hertil, men omsider er jeg begyndt at byde roen, stilheden, alenetiden og de mange tøsefilm, der bliver sat på for tiden.
– Er jeg til gengæld ved at blive godt idiot over at være komplet inkompent, når det kommer til at gøre vores hjem færdigt. Bare at kunne hamre søm i diverse betonvægge ville gøre en kæmpe forskel.
– Er jeg nu begyndt at cykle hele vejen i skole. Der er 8 km hver vej, så jeg føler mig ret sej og satser på en nogenlunde strammet op krop til bikinisæsonen. 
– Har jeg købt sådan en af de der yderst populære og meget omtalte hårbørste, der mest af alt ligner en strigle og som ikke redder helt i bunden. Nok er den skånsom og god, men jeg føler mig virkelig som en hest.
– Er jeg dødtræt af, hvor besværligt det er at blogge fra ipaden. Forhåbentlig bliver det bedre på den nye platform.
– Har jeg sidste weekend fejret en af min absolut næreste veninders 25 års fødselsdag, og jeg gruer virkelig for kanel på min egen fødselsdag om en uge!
– Har jeg omsider udset mig den sofa, jeg skal have købt, når Heine om lidt henter den gamle. Kryds lige fingre for, at jeg får bare lidt gavekort på min 25 års fødselsdag. 
– Tilbragte Heine og min mor dagen sammen i går med drengene, hvor de bla fik sat hegn op i haven – tusind tak folkens! Hvor jeg var i mens, skal jeg nok fortælle senere.
– Fylder Noam 3 år på søndag, så lørdag har Heine og jeg inviteret til boller og Lynet MacQueen kage, mens vi søndag har planlagt at hygge om ham med en tur til suttetræet bla. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Det var ikke mig!"