Skod traditioner!

Forresten #7

– Er jeg godt frustreret over pludselig at skulle sidde ved siden af Theo om aftenen, når han skal sove. Vi er jo gået en milliard skridt tilbage! Jeg har hverken tid eller tålmodighed til det.

– Fik jeg praktisk talt nok gavekort til en helt ny seng i fødselsdagsgave af min familie. Det bliver fucking awesome med en 180 bred seng fremfor de sølle 140 nu!
– Elsker jeg, hvordan Theo stadig rigtig gerne vil putte i mine arme. Ham og Noam er virkelig modsætninger!
– Har Heine fundet en lejlighed, han flytter ind i d. 1. maj. Det bliver virkelig godt for ham og drengene.
– Forstår jeg ikke helt, hvorfor man i en børnehave med sukkerpolitik må servere kage, flødeboller eller lign til fødselsdage. Med 32 børn på stuen svarer det jo til mere end en flødebolle hveranden uge! Godt nok er Noam begyndt at få lov til at få diverse, men dét der er altså for meget til min smag.. Så selvom hjemmebagte boller er det sidste, jeg har overskud til, skal jeg her til formiddag i gang med mel og gær..
– Har jeg fravalgt kabel-tv eller noget i den art fuldstændig.. Vi ser alligevel sjældent tv, så vores dvd udvalg af Peter Pedal og Netflix passer min su helt fint!
– Er jeg blevet ret stor fan af løse, feminine skjorter.. Dén så jeg ikke komme.
– Tjekker jeg dagligt min “Time-hop” app. Det er vildt at se, hvordan jeg for bare ét år siden var et helt andet sted i mit liv.
– Er jeg virkelig faldet pladask for Theos dagplejer, og det er gået op for mig, at jeg mangler at fortælle om Noams afslutning i dagplejen, opstart i børnehave og Theos indkøring til dagpleje. Det skal jeg nok lige få gjort.
– Kan jeg mærke, at jeg omsider er ved at have fundet mig selv her 6 måneder efter bruddet. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg har levet i en fuldstændig underskudsagtig zombie lignende tilstand omkring Theos 1 års fødselsdag, jul og det nye år. Men det er ved at vende omsider, og jeg er godt på vej til at finde “min vej hjem”.
– Er jeg alligevel fuldstændig chokeret over, at det allerede er 6 måneder siden, Heine og jeg gik fra hinanden. Meget er sket på virkelig kort tid!
– Driller alting bare ift at flytte bloggen over på den nye platform. Det er skide irriterende nu, hvor jeg endelig har købt eget domæne og bare gerne vil væk fra blogspot og starte på en frisk! Naturligvis med de 600-nogen-og-50 allerede udgivne indlæg.
– Er Påske virkelig en tabt tradition i min familie. Vi holder ikke engang en frokost mere! Gør I det? Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, hvor mange – eller få – børn, der overhovedet puster æg og maler på dem, som vi gjorde i 90’erne.
– Veksler jeg pt mellem at se “New Girl” og “Gossip Girl” om aftenen. Tøseserier much?

1 kommentar

  • susanne

    Hvor dejligt med kærligheden 🙂 oog så med forårets komme…
    Mht påskefrokost, så kan jeg anbefale at selv tage initiativ og invitere familien til dig selv. Vi gjorde det herhjemme for nogle år siden og hvor var det en fantastisk dag og de som normalt holdte det nød at de kunne slappe af og ikke stresse rundt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skod traditioner!