Forresten #8

På det her tidspunkt….

Da Noam var den alder, Theo er nu, var jeg efterhånden godt højgravid, på barsel og med en lille lort på knap 18 måneder. Det er så vildt at tænke på! 
For tænk, hvis vores liv havde udviklet sig helt anderledes. Tænk, hvis Heine og jeg stadig var sammen og lavede “samme nummer” en gang til. Så ville jeg stå med en 3årig, en på halvandet og være på bristepunktet til at føde. 
Det er så underligt at se på Theo og tænke, hvor anderledes vores liv var, dengang Noam havde hans alder. Jeg kan ikke lade vær med at spørge mig selv, hvad fanden vi tænkte på. Theo er jo bare lille bitte. Og det var Noam også! Til gengæld er der rigtig mange forskelle på Noam 18 måneder og Theo 18 måneder. For mens Noam var meget selvstændig, sov i sin egen seng om natten og ikke havde tid til at sidde stille og kramme sin mor, er Theo naturligvis også selvstændig i den forstand, at han gerne leger selv, men man må ikke forlade ham – og slet ikke hvis der er andre mennesker i huset, hver aften sover han i min seng fra 23-tiden, og så er han en rigtig puttetrold. Han vil meget gerne sidde på mit skød i mine arme, nusse og kramme. Dét gad Noam bestemt ikke på det her tidspunkt. Og det har jo unægteligt været ret belejligt i forhold til den forestående amning. 
Snakker jeg med Heine om det, er vi begge også fuldstændig enige i, at hvis Theo havde været barn nr 1, havde vi aldrig nogensinde fået en 2’er så hurtigt, som vi gjorde. Men derfor er det stadig meget surrealistisk at tænke tilbage på, hvor vi stod for blot 18 måneder siden. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forresten #8