Fornemmelsen af sommer

Update på skoldkopper

Jeg er blevet spurgt, hvordan det gik med Noams skoldkopper. Det gik overraskende godt! Jeg havde faktisk forventet, at jeg ville stå med en meget stædig, knap 3årige, som ville klø og klø, blive sur og vred og så klø igen. Derfor havde jeg helgarderet mig med den føromtalte creme fra apoteket og både smidt ham i natron- og sæbespåner karbad. Men jeg tog tydeligt sorgerne på forskud.
Okay, han var ikke meget begejstret for at få creme på, så den droppede vi hurtigt, til gengæld kløede han ikke én eneste gang, og han havde hverken feber, var dårlig eller pylret. Faktisk hyggede vi os fint, mens vi ventede på, at der ville komme sår på skorperne, og da der kun manglede 3, kom han med mig i skole, hvor jeg havde pakket LEGO, iPad, juice og boller. Så det gik fint. Rigtig fint endda!
Men netop som Noam var tilbage i børnehaven, og jeg tænkte, og vi nærmede os 14. dagen for den første skoldkoppe, blev Theo hentet i dagpleje med 3 små røde pletter på ryggen. Og de 3 små røde pletter blev hurtigt til 3 mere. Selvom folk siger: “Så er det heldigvis overstået”, kunne det bare ikke være dårligere timet! Jeg var midt i et obligatorisk forløb, og siden januar har jeg faktisk on/off haft syge børn! Men ja, så er det overstået, og det gik ligeså smertefrit med Theo, som det gjorde med Noam. Noam havde ikke vanvittigt mange skoldkopper, de fleste var i bleområdet og én enkelt i hovedet. Med Theo var der endnu mindre, og heller ikke han havde feber og var dårlig. Til gengæld takler han sygdom omtrent ligeså dårligt som sin far, så han var både pylret og klæbende. Men han er jo også en form for mand 😉 

Eksamen blev i dag kl 12 skudt i gang, og nu krydser jeg fingre for, at vi er sygdomsfrie indtil midten af juni. Før har jeg simpelthen ikke tid til det!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fornemmelsen af sommer