Så langt så godt

Det er tidligt!

Tilbage i januar oplevede jeg, at Theo pludselig blev fuldstændig panisk, når jeg puttede ham ned i sin ellers vanvittigt fine seng. Han skreg, græd, blev fuldstændig grådkvalt og rød i hovedet, og det eneste, der hjalp, var at tage ham op. Til gengæld ville han hjertens gerne kravle op i Noams seng – den nøjagtig samme, blot i juniorudgave. Altså uden tremmesiderne. 
Da Noam var samme alder – altså lige inden Theo kom til verden, oplevede vi det præcis samme med ham, men jeg synes da alligevel, at det er helt utroligt, at mine børn – inden de fylder 1,5 år – pludselig bliver paniske over tremmerne. Alligevel overgav jeg mig og tænkte, at det var et forsøg værd, så jeg fik pillet den ene tremmeside af, og straks stoppede det hele. Grinede kravlede Theo nu gerne op i sin egen seng og lagde sig frivilligt ned. 
Til gengæld tager han nu en milliard år om at putte, fordi jeg ikke må gå fra ham, uden han følger med mig. Men det er en helt anden sag! 
Jeg havde dog helt glemt lyden af de der små fodtrin, der kommer trippende midt på natten. Det er skide hyggeligt ærlig talt – okay en smule creepy i starten at vågne op til, at han bare stod og stirrede på mig fra gangen. Men 9 ud af 10 nætter ender Theo da alligevel i min seng.  
For 3 ugers tid siden valgte jeg så at pille den anden tremmeside af og de høje kanter også. Jeg synes, det er fint, at de er der som en slags overgangsperiode, men ellers har de ikke længere en praktisk funktion, og jeg kan meget bedre lide sengen i sin lille, fine udgave. 
Men jeg synes, det er tidligt. Ingen tvivl om det. Jeg har åbenbart bare enormt stædige børn, der gør krav på deres frihed. Til gengæld er Theo på intet tidspunkt faldet ud af sengen, selvom jeg ellers havde helgarderet mig ved at lægge en madras ved siden af og en lang pude foran, men det lader til at virke helt fint med den hæklede slange.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så langt så godt