“Jeg har glemt at fortælle dig noget, Theo”

Husker I indlægget om børn, der kopiere voksnes sprog, og hvad jeg gjorde, da Noam for 3. gang mestrede “fuck”? Hvis I ikke har læst indlægget, kan jeg kort forklare, at jeg satte mig ned på knæ foran Noam og sagde: “Noam, der er noget, jeg har glemt at fortælle dig”. På den måde påtog jeg ansvaret for hans handlinger, og jeg håbede, at det kunne helgardere mig lidt mod at stå med en 2årig, der ville grine af mig. Præcis som jeg altid har fået at vide, at børn gør, når noget bliver en frygtelig blanding af sjov og forbudt.

“Men man må altså ikke sige ‘fuck’. Det er et rigtig grimt ord, og jeg bliver ked af det, når du siger det.” Herefter begyndte Noam at græde, og i en ren panik over reaktionen fik jeg hurtigt formuleret, at man altså gerne må sige ‘for filan’. Siden da har Noam ikke sagt ‘fuck’, men han pointerer, når andre omkring os gør det.

Det er imponerende i sig selv, og jeg har derfor brugt “Jeg har glemt at fortælle noget noget”-metoden et par gange efterfølgende, når noget virkelig har brændt på. Men jeg havde alligevel aldrig troet, at selvsamme sætning ville blive brugt af min 3årige overfor hans 18 måneder yngre lillebror, og jeg har en enkelt gang også brugt den, mens Heine har været til stede.

Forleden ringede Heine og sagde, at de 3 havde siddet og spist aftensmad, da Noam pludselig siger: “Der er noget, jeg har glemt at fortælle dig, Theo. Men man må ikke slå. Og man må ikke sparke, man må ikke bide, og man må ikke nive. Men man må gerne kysse, Theo, og man må gerne kramme og ae.”

Man kan ikke lade vær med at revne af stolthed. Jeg er virkelig forundret over, hvordan  Noam ikke bare tager sådan noget til sig, men også selv lærer at bruge metoden overfor Theo. Så ved man da, at man har gjort bare ét eller andet rigtigt, ik?

Der har uden tvivl været en masse op- og nedture forbundet med bruddet, men jeg havde aldrig nogensinde drømt om, hvordan drengene og jeg ville blive tættere ved det, at vi ville blive til den her lille, united front, hvor vores sammenhold og forhold er blevet styrket og forstærket i så høj en grad, som jeg rent faktisk får lov til at opleve.