Afslutning med ambivalens

Efter forelæsningerne i dag var jeg forbi Nygart til min afsluttende konsultation. Egentlig skal den finde sted 3 måneder efter operationen, men pga sommerferie har det været umuligt at få en tid, der passede. Derfor er jeg først her 5 måneder efter operationen kommet til.

Jeg elsker at træde ind ad døren hos Nygart, jeg elsker stemningen og den imødekommendehed, man oplever allerede ved at stikke hovedet ind i venteværelset. Thomas, min kirurg, startede ud med at spørge, om hvordan jeg havde det, og om jeg var tilfreds. Så fandt han mine før-billeder frem, og jeg må indrømme, at jeg blev fuldstændig chokeret over at se dem. Dem behøver jeg absolut ikke at se nogensinde igen. Jeg har hele tiden tænkt, at det kunne være sjovt at stille et før og efter billede op ved siden af hinanden – for min egen fornøjelses skyld – men dét kunne bare overhovedet ikke være sjovt faktisk. Selvfølgelig var der en årsag til, at jeg valgte at få foretaget en brystforstørrende operation, men da jeg så mine før-billeder, syntes jeg pludselig, at det hele så laaaangt værre ud, end jeg egentlig følte det den gang. Thank fucking god for at jeg valgte at få foretaget operationen! Jeg var både chokeret og uden ord.

Thomas vurderede, at mine bryster var blevet enormt smukke og bløde – to ting, jeg er helt enig med ham i. Han har virkelig gjort et flot stykke arbejde, og jeg vil uden tvivl anbefale ham til alle og enhver med samme ønske. Men alligevel var han ikke sen til at sige, at der snildt kunne være kommet mere i. Og fuck også – for jeg husker tydeligt, hvordan jeg på selve operations dagen tænkte, om jeg burde have valgt 500 ml i stedet for de 450 ml, jeg har. Når jeg siden hen har snakket med veninder, der også har fået foretaget en brystforstørrende operation, er det den selv samme følelse de har stået tilbage med bagefter: at man burde have valgt lidt større. Derfor har jeg forsøgt at skubbe det lidt væk og tænkt, at det sikkert bare er mig, der er lidt halv-ødelagt i hovedet, hvorfor jeg virkelig så frem til den afsluttende konsultation.

50 ml ville ikke have gjort den den store forskel, som Thomas også påpegede. Han mente derimod, at vi burde være gået op til 600 ml, da han hurtigt fiksede prøve-implantaterne frem og målte på mig. En størrelse, jeg ikke engang overvejede at prøve, da jeg var til konsultationen tilbage i februar. Det lyder så voldsomt, og det er bestemt heller ikke, fordi mine bryster fejler noget, hænger eller lign. De er enormt smukke, og jeg er så vanvittigt lykkelig for resultatet, som jeg også takkede ham for mange, mange gange. Men det er alligevel ærgerligt at vide, at man burde have valgt lidt større, når nu man netop var i gang med hele operationen og betalte alle de her penge. Der havde jeg nok lidt håbet på at høre, at der absolut ikke havde været plads til så meget som én dråbe mere.

Heldigvis har jeg en meget sød kæreste, der er hurtig til at få mig ned på jorden igen. For mens jeg godt kan ærgre mig, forklarede han, at han ville være meget nervøs for, om den blødhed og det naturlige udseende, som også Thomas var imponeret over, ville forsvinde, hvis man engang i fremtid vælger at få dem lavet større. To ting, som Kenneth sætter enormt stor pris på, fordi han i virkeligheden slet ikke er til silikonebryst-looket eller fornemmelsen. Og jeg forstår ham jo godt, så det hjalp virkelig meget, at han straks ringede mig op, men derfor er det bare stadig lidt surt at få bekræftet den der: “skulle man nu have valgt bare lidt mere” følelse.

 

Men hvad størrelse er jeg så endt med? Det er et spørgsmål, man får stillet ret tit. Og her kommer det tåbelige ind i billedet, når vi snakker størrelse. For jeg er faktisk endt med intet mindre end en 60I. I som i ‘isbjørn’. Det er jo en helt absurd størrelse, men det skyldes udelukkende min meget smalle talje, for når man ser på dem, skriger de ikke just en I’er vel. Til gengæld betyder det, at det er enormt svært at finde en bh. Hunkemøller har opgivet mig – de forhandler slet ikke så lille et taljemål eller så høj en skålstørrelse. Alternativt kunne jeg købe en af deres største bh’er og få en skrædder til at sy den ind, foreslog den seneste ekspedient, men det er noget nær det mest besværlige, jeg længe har hørt, må jeg nok indrømme. At købe en bh til knap 500 kr for at satse på, at jeg kan betale mig fra at få den skræddersyet pænt og passende. Jeg har været samtlige undertøjsforretninger i Vejle og Holstebro igennem og kun Change kan tilbyde mig i den størrelse. Men i et minimalt udvalg. Faktisk har de kun én bh, og den har jeg købt i begge tilgængelige farver. Og her havde jeg ellers lige glædet mig til at shoppe masser af lækkert, nyt undertøj 😉

Jeg har haft mange overvejelser omkring bloggen og fremvisning af mine bryster. Jeg har aldrig overvejet at vise dem frem full-nude, men en bikini eller bh er ganske uskyldig, synes jeg jo. Alligevel har jeg valgt at snuppe et billede i en kjole til jer, hvor jeg ikke har nogen form for bh indenunder. Men det er præcis her, hvor jeg synes, at det snyder. For når jeg har enten undertøj/bikini på eller står helt nøgen, synes jeg, at de er meget, meget store. Men så snart jeg har den mindste form for tøj på, forsvinder de helt væk. Synes jeg selv. Og Thomas, kirurgen, vil jeg gerne lige pointere! For når jeg har tøj på, virker de ganske almindelige. Måske man egentlig bør sætte pris på, at folk ikke straks kan udpege en til at have silikonebryster? Jeg ved det ikke. Jeg skammer mig jo ikke over dem. Tværtimod. Og jeg taler glædeligt også åbent omkring mit valg, operationen og tiden efter, hvis jeg bliver spurgt. For der er ingen tvivl om, at det her har betyder en kæmpe ændring for min selvtillid og dermed højnet min livskvalitet meget mere, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. Jeg tøvede aldrig nogensinde omkring min beslutning, og dét gør jeg bestemt heller ikke nu. For mig er det ikke bare noget overfladisk. For mig betyder det. at jeg kan være nøgen med min kæreste uden at føle, at jeg vil dække mig til. At gå i bad uden at skjule mig under det våde hår. At gå ud ad badet uden at løbe hen efter tøj, inden jeg knap nok er tør, og generelt at have selvtilliden til at svinge håret om på ryggen i stedet for altid at have det klistret til foran brystet. Det betyder, at jeg kan smutte på stranden med mine børn og slappe af i mig selv. Og intet af det er overflødigt eller overfladisk for mig. Som jeg også snakkede med Thomas om, synes jeg, at små bryster kan være noget så charmerende, så det er slet ingen hetz mod dem. Men for mig er der bare så meget femininetit forbundet med (mine) bryster. Samtidig var mine for mærket efter to graviditeter og amninger til, at jeg kunne hvile nok i mig selv til at acceptere de sørgelige rester. Så selvfølgelig elsker jeg mine nye bryster. Jeg værdsætter dem dagligt, for de har betydet en verden til forskel i min dagligdag. Også selvom de “kun” er 450 ml store 😉