Fiduserne fortæller #7

Når stædighed er godt

Der er ingen tvivl om, at Theo er et stædigt barn. Meget stædigt barn. Præcis ligesom moderen – både i sin tid og nu – hvis man spørger faderen, bedsteforældrene eller sågar kæresten. Når han altså er modig nok og siger det ?

For jeg er stædig, det er der ingen tvivl om, og der kan ind i mellem være en svær balance mellem stædighed og dumstædighed. Jeg kan stadig godt kæmpe med dén hårfine grænse, og det skal Theo naturligvis også lære at manøvre.

Jeg læste engang en artikel med, at studier viser, at de mest stædige børn bliver de mest succesfulde voksne. Ikke fordi jeg er den mest succesfulde voksne, men det var noget med udholdenhed, målrettethed og at være så fokuseret på det, man har sat sig for. Pointen var i hvert fald fin og til at forholde sig til.

Theo er jo som sagt blefri, og med det gik der ikke længe, før det pludselig blev en kamp at give ham natble på. For “Jeg bruger jo ikke ble!” skreg han mig op i hovedet. Og op i hans fars hoved. Og Kenneths hoved. Så meget at Noam endda endte med at fortælle ham, at når man stopper med at tisse i bleen om natten, så ryger også den. Inden jeg nåede at bryde ind, havde drengene allerede lavet en aftale med Theos “Okay!”. Men der skete bare så meget og på én gang og samtidig har han været så vanvittig dygtig i alt det her ble- og suttefrie noget, at jeg ikke ønskede, at han fik følelsen af at fejle ved at tisse i sengen. Så jeg forsøgte at trække den, men hver aften var det det samme scenarie, og han begyndte endda på at lave en helt “farvel tissemand” seance.

Så jeg overgav mig. Med aftalen om at bleen skulle være uden tis 3 morgener i streg, smuttede jeg ud i Jysk efter et tisseunderlag og forberedte mig på, at nu ville nætterne i en periode være pisse hårde igen. Men sådan gik det ikke. For samtidig havde den snedige dreng lavet en aftale hjemme hos sin far, og selvom vi kun havde talt 2 morgener uden tisble, kastede vi os ud i det.

Den første aften vækkede jeg ham, inden jeg gik i seng og bar ham ud på toilet. Der var absolut ingen brok fra ham. Han sad bare ligeså fint og tissede, vaskede sine fingre, fik tøj på igen og sov videre i sin seng. Det gjorde han også den følgende nat, men der var knap så meget tis i toilettet, så den 3. nat droppede jeg det. Jeg krydsede fingrene, lå fuldstændig søvnløs af nervøsitet og ventede bare på et kald fra ham. Men der kom aldrig et. Og det har der ikke gjort siden. Ikke ét eneste uheld har han haft i hverken hans, vores eller andres senge. Ikke ét. Selvom Noam altså var klar i sin tid, har han da naturligvis haft uheld – det er klart, det er heller ikke noget, jeg vil bebrejde ham for. Men Theo holder sig gerne alle 12 timer, han sover, og selv når han vågner, er det altså heller ikke det første, han gør.

Han nægtede at have ble på, han forstod, at han skulle tisse på toilettet om nætterne også, og han fucking nailede det. Det er sgu at bruge sin stædighed positivt og konstruktivt. Sådan Theo-musen! ???

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fiduserne fortæller #7