The wall of us

Jeg har altid haft det lidt stramt med billedvægge. Jeg har altid gerne villet have en, men shit, hvor synes jeg bare, at det så nemt kan gå galt. Rigtig tit, synes jeg, at resultatet ender helt rodet og forkert.

I vores lille hus er stue og køkken delvist adskilt af en halvmur. Foran står sofaen lettere utraditionelt midt i rummet, og bagved – på væggen op mod halvmuren – kunne det lynhurtigt se tomt og trist ud.

I stuen har vi vores 4 Ribba rammer fra IKEA med billeder af drengene, da de blev fotograferet i Silkeborg for et par år tilbage. I entreen hænger de samme rammer, blot i lille udgave, med de nyeste billeder, drengene fik taget ved vandet i Vestjylland af Michelle i sommers. Og selvom jeg absolut elsker billederne og hvordan de er hængt op, er der bare et eller andet over uformelle, ikke-opstillede hverdagsøjeblikke. Derfor fik jeg fremkaldt en masse kvadratiske billeder i sort/hvid med app’en LALALAB og hængt op med lærerens tyggegummi.

Det smarte er, at vi altid kan tilføje og bygge videre. Men indtil da, synes jeg, at det ser vildt godt ud. De rene linjer, ens billedstørrelser og afstande mellem disse gør, at det hverken ser rodet eller kaotisk ud, og så er det bare helt vildt hyggeligt at gå forbi hver dag ?