To-i-en

Inde i mig bor der to vidt forskellige personer, og jeg er ikke engang sikker på, at de vil kunne lide hinanden. Faktisk er jeg ret sikker på, at den ene ryster på hovedet af den anden.

På den ene side er jeg det her utroligt struktureret menneske. Jeg laver mad på fastlagte tidspunkter, jeg laver oveni købet sund, varieret mad. Jeg spiser den her sunde, varieret mad på bestemte, faste tidspunkter. Jeg står op på faste tidspunkter, putter mine børn på faste tidspunkter, og jeg går i seng på faste tidspunkter. Eller bestræber mig på det, for selvfølgelig kan det slippe i ny og næ. På den ene side er jeg det her ordens menneske, der ikke fungerer i kaos, som rydder op og forsøger at putte alt i skemaer og kasser. Struktur, I ved. På den ene side er jeg mor med alt, hvad det indebærer. Og jeg elsker det.

På den anden side er jeg bare mig. Simone, studerende, lyst langt hår, knap 27 år. Bare mig. Og jeg er alt andet end struktureret. Sådan helt udover det sædvandlige ustruktureret menneske. Lad os bare tage i dag som eksempel. Fiduserne er hos deres far, og når de er det, ryger alt struktur, alle fastlagte tidspunkter. Alt. Vi har 10/4 ordning og i de 4 dage er jeg et helt andet menneske. Men maden bliver dog lavet – eller færdigkøbt, og jeg får trods alt noget at spise. Men jeg går ikke i seng på et ordentligt tidspunkt, og jeg står bestemt heller ikke op på et, hvis jeg intet skal. I dag er Kenneth på arbejde, og det gør det kun værre. Efter 2 ugers ferie starter han ud med en dobbelt døgnvagt og er først hjemme igen engang på tirsdag. Så i dag er jeg helt alene. Jeg har kun ansvar for mig, og det klarer jeg – set udefra – faktisk ikke super godt. Jeg ved ikke engang, hvornår jeg stod op. Men jeg har intet foretaget mig og i virkeligheden er det nok et rent mirakel, at jeg ikke har snuppet en lur. Eller også er Grey’s anatomy bare SÅ spændende, at jeg ikke kan slippe det. Det er helt sikkert det, jeg forsøger ihærdigt at komme over Dereks død. Men andet gider jeg virkelig ikke. Hverken oprydning, rengøring, indkøb, vasketøj eller mine lektier, og selvfølgelig gider man det inderst inde aldrig rigtigt, men i dag gør jeg det bare heller ikke. Min mad har været alt andet end varieret og sundt. Til aftensmad spiste jeg to stykker franskbrød med ost. Og egentlig var min aftensmad også min frokost og morgenmad. Og det har så været min mad i dag. Hvis man ser bort fra de to Spangsberg flødeboller, jeg spiste som det første i dag. Og det halve glas vand jeg har indtaget. Og ja, det er sgu røvsygt og kedelig mad, men bundærligt gider jeg bare ikke lave mad, når det kun er mig til at købe den ind, lave den, spise den og rydde op efter den.

Så ja, inde i mig bor der virkelig to vidt forskellige personer. For på den ene side elsker jeg struktur og orden, jeg elsker madplaner og familiehygge over spisebordet. Jeg tager mit ansvar seriøst, og jeg glædes over det. Men på den anden side gider jeg ikke engang bevæge mig ud og handle ind. Jeg gider ikke forlade mine natbukser eller min sofa. Jeg er komplet umotiveret og slet ikke voksen nok til at være nogens mor. Men kun de dage. I morgen kommer fiduserne hjem igen, og så starter vi forfra med struktur, indkøbslister og hverdagens ritualer. Indtil da spiser jeg højst sandsynligt en flødebolle mere, mens jeg tvinger mig selv til at udnytte roen til at få læst bare en smule op om fænomenologiske tilgange og metoder, mens Grey’s anatomy kører i baggrunden, indtil jeg slæber vores dyne fra sofaen og ind i sengen, venter på mit godnat opkald fra min søde kæreste og sørger for at blive veludhvilet til i morgen. For i morgen er jeg et helt andet menneske, i morgen er jeg mor, i morgen har jeg ansvar.