W E E K E N D

Vi har haft nogle to ret så hårde uger. Kenneth har haft dobbelt døgnvagter, mens mit nye modul er startet op. I den her uge smuttede han på arbejde kl. 6.45 om mandagen og var først hjemme igen tirsdag kl. 13.00, og så var der naturligvis også lige fodboldtræning om aftenen, som han skulle til. Onsdag smuttede han så igen kl 6.45 og var først hjemme lidt over midnat i går. Så jeg har været meget alene den her uge, men heldigvis har jeg nogle smadder opmærksomme svigerforældre, som skrev til mig tirsdag, om drengene og jeg ville komme om onsdagen. Og selvfølgelig ville vi det! Naturligvis kan jeg sagtens være alene om drengene, hjemmet og alle dagligdagens gøremål, det har jeg været i 2 år, men for pokker, hvor kan det altså bare være surt. At jonglere det hele selv bliver hurtigt et kapløb om tiden, og skal alting fungere, skal der bare være struktur i en helt anden grad end ellers. Så det var simpelthen så befriende at stå op med drengene onsdag, lave deres madpakker, serverer morgenmad, mens jeg selv blev klar, afleverer dem i børnehave, tage i skole, hente dem og så tage til Holstebro og lave absolut ingenting. Da vi kom, sørgede Kenneths mor for lidt lækkert eftermiddagssnacks. Straks hentede drengene et brætspil, og da vi alle 5 havde spillet dét, hentede de et nyt og et nyt. Vi sad bare der i sofaen allesammen, snakkede, hyggede, spillede, koblede helt af og var fuldstændig nærværende. Aftensmaden havde de sørget for på forhånd, så der var ingen, der pludselig skulle noget, nogen der havde travlt med noget, afbrydelser, forstyrrelser eller folk med hovedet i telefonerne. Det var bare os i momentet. Og vi nød det! Efter maden legede vi alle lidt med lego, inden drengene fik nattøj på, og vi kørte hjem. Det var så tiltrængt: tiltrængt med familietid og et afbræk fra hverdagen og dens travlhed. Drengene ville selvfølgelig overhovedet ikke hjem, og det forstår jeg godt. Jan og Lone er simpelthen så gode til dem: nede på gulvet med dem, leger alle slags lege med dem, fuldstændig optaget og engageret i samtaler med drengene, involverer dem i absolut alting og kysser og krammer dem hele tiden. De har det som blommen i et æg! Så drengene fik hurtigt arrangeret sig til en overnatning næste gang, de her weekend hos os.

I dag har vi så omsider weekend, drengene hygger hos deres far, Kenneth er til årets første turneringskamp, og jeg kobler helt af. Fra næste uge af går Kenneth gudskelov ned på 37 timer, og dét glæder vi os alle enormt meget til.

God weekend <3