Fodbold-fyre

Drengene er begyndt til fodbold – til kæmpe begejstring. Hver weekend i efteråret så vi Kenneth spille den ene kamp efter den anden, mens drengene glædede sig mere og mere til også selv kunne begynde.

Det gjorde de så for nogle uger siden, og vores hus er nu fulde af fodbold-fyre og hverdagene booket op med træning til den ene og de andre. Drengene er simpelthen så stolte over at gå til det, fulde af gåpåmod og gør præcis, som træneren siger, fuldfører enhver øvelse og hver gang med begejstring.

Holdet, de går på, er en kombination af 2012 og 2013 børn – til vores held. For egentlig er Theo jo kun 3,5 år, men han ville det bare så gerne, så jeg lovede ham inden sæsonstart at ringe til træneren. Det første, Theo gjorde, da han kom hjem fra børnehave selvsamme dag, var at spørge: “Mor, har du snakket med træneren? Må 3årige drenge også gerne gå til fodbold?” Og da jeg svarede både ja og ja, hoppede han af glæde og takkede mig om og om igen.

Og efter de 3 prøve gange har vi da også hurtigt kunne konkludere, at det lige præcis er noget for dem. Så nu er de udstyret med fodboldstøvler og tøj efter eget ønske og valg.

Så hver tirsdag fra 17-18 har drengene træning. Hvornår weekenderne så også bookes op med kampe til mere end én fodbold-fyr herhjemme, ved vi endnu ikke. Men de glæder sig til deres første kamp og har længe aftalt med Kenneths forældre, at de skal komme med.

Jeg er imponeret over, at selv efter en dag i børnehave er de stadig fyldt med energi til deres træning, og det er simpelthen så sundt for dem at komme ud på den måde og møde en masse andre drenge på deres alder. Især for Noam, som virkelig har et højt aktivitetsniveau er det godt for ham at få brændt energi af sådan. For ærligt var jeg da en smule nervøs for tidspunktet og længden, men tiden går så hurtigt, og hjemme har vi så bare sørget for, at der er rester, som vi kan samles om, mens de kobler helt af inden sengetid.