10. uge og en presset vegetar

11. uge og året første sommerdag

Mine bluser er efterhånden alle ved at stumpe, og mine bukser har jeg ikke været i i evigheder. Men i dag har vejret været noget nær 25 grader, og det udnyttede jeg med en sommerkjole, som man heldigvis ikke bare lige vokser ud af. Maven kan slet ikke skjules, og man er overhovedet ikke i tvivl om, at jeg er gravid, når man ser mig.

Jeg er stadig frygteligt plaget af kvalme. Tiden går enormt langsom, og jeg tæller dage til næste trimester, hvor jeg forhåbentlig har det bedre. Jeg er dårlig fra morgen til aften, pauserne er meget minimale, og det er svært at finde lyst til mad, så det er klart, at det føles som om, at tiden snegler sig af sted.

Drengene aer, kysser og krammer maven mange gange dagligt. De glæder sig helt vildt og snakker rigtig meget om babyen i maven. Og så håber de på, at det er en lillebror, for piger er noget nær det værste i verden. De bliver måske klogere en dag 😉

Smerterne i benet er endnu ikke gået væk, men jeg skal heldigvis have lavet vandrejournal i næste uge, når jeg er 10+4, hvilket, jeg synes, er ret så sent. Men dér er jeg simpelthen nødt til at høre, om det virkelig kan være bækkenløsning allerede.

På torsdag skal vi så fortælle min familie om den glædelige julehemmelighed, når vi alle samles på restaurant til min mors 50 års fødselsdag. Det bliver så rart endelig at få dem fortalt nyheden!

1 kommentar

  • Faster Lotte

    Jo det kan sagtens være bækkenløsning, jeg led af det fra uge 7-8, men troede det skyldes at på min arbejdsplads gik vi på brosten, og er det det så husk altid næsen i sammen retning som din navle, en plastikpose på sædet i bilen, så du ikke vrider når du stiger ud

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10. uge og en presset vegetar