Og hvad så nu?

Kan en ammebh være sexet?

I en graviditet vokser alting jo som bekendt – også brysterne. Og for mit vedkommende føles det som om, at de er eksploderet. Jeg kan på ingen måde klemme mig ned i mit undertøj længere, men når man som jeg i forvejen bruger jordens mest umulige størrelse – 60I – så bliver det altså ikke ligefrem nemmere at finde bh’er, når også dén størrelse nu kniber.

Så derfor har jeg trukket den længere end godt er, for den nemmeste løsning er klart at finde graviditets- eller ammebher. Og ingen af disse har jeg haft lyst til at hverken købe eller bruge endnu. Både fordi jeg også dér måske fortsat vokser, men ligeså meget fordi der er da intet mere usexet end en ammebh. Det gør virkelig ikke noget godt rent udseendsmæssigt end at få en til at føle sig konet. Sådan har jeg i hvert fald altid haft det. Og jeg er altså kun i 16. uge, så lidt tiltrækkende vil jeg gerne føle mig fortsat 😉

Men så er der min søde kæreste, som adskillige gange har prøvet at forklare mig, at han aldrig nogensinde har hørt en eneste af hans venner fortælle om, hvor flot undertøj en pige har haft på. Og at det for hans vedkommende ikke er undertøjet, han er interesseret i. Og måske har han ret – måske vi kvinder lægger lidt for meget i betydningen af undertøjet eller også er han bare en meget simpel og enormt sød mand, der prøver at berolige sin lettere frustreret, gravide kæreste 😉 Jeg kan bare godt lide, når gaven er pakket pænt ind. Er det ikke det, man siger?

Men så var vi alligevel et smut forbi ventetøjsafdelingen i H&M forleden, da vi var på jagt efter shorts til drengene. Og jeg må indrømme, at jeg synes, at der er sket en del på de år, hvor en ammebh slet ikke har været relevant for mig.

Mange er med blonder eller andre søde detaljer, og så er de uden bøjle, hvilket, jeg synes, er vigtigt ift dannelse af mælkeknuder og brystbetændelse. Så altså både praktiske og ret fine at se på. Det er perfekt! Men så er der jo lige alt det der med størrelsen. Min talje er virkelig lille, og det er ikke noget, H&M er i nærheden af at lave, slet ikke når det er efterfulgt af en stor skål. Men de er begyndt at lave større bh’er end tidligere, og fordi man jo kan gå ét bogstav ned, hvis man går ét tal op, så kan jeg helt fint passe deres største størrelse. Og endda med lidt vokseplads. Mange af bh’erne er lavet i s,m,l,xl størrelserne, og det er selvfølgelig væsentlig mere ligetil.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og hvad så nu?