Theo-tandløs

Hjemme igen

I fredags gik også drengene på lang sommerferie. Helt indtil uge 32 faktisk. Henover sommeren kører vi 7/7 ordning, som vi plejer, så drengene får 3 uger med os og ca 3 uger med Heine også.

Lørdag kørte drengene og jeg så Kenneth på arbejde, inden vi selv begav os mod Ebeltoft. Sammen med min svigerfamilien havde vi der lejet et sommerhus igennem Dayz Resort.  Kenneth hentede jeg så igen om aftenen, da han fik fri, mens drengene hyggede sig med bedsteforældrene og sammen tilbragte vi 4 helt vildt hyggelige dage med aktiviteter for både store og små.

Og hold nu op, hvor kunne vi i hvert fald sagtens have tilbragt en uge mere der. Det har simpelthen været så tiltrængt for os alle: langsomme morgener i sengen, is hver dag og hverken at skulle tænke på eller sove- og spisetider, men fuldstændig koble af og bare være i nuet. Det må altså være fordelen ved, at drengene bliver så. De kan rent faktisk sove længe, ingen er afhængig af lur – med undtagelse af den gravid måske 😉 – og maden behøver ikke være serveret på slaget 17.30.

Vi har svømmet, spillet spil, gået strøgture, set seværdigheder, fisket og virkelig haft familietid i allerbedste forstand.

Resten af vores ferie med drengene vil blive brugt med tumletid herhjemme i nattøj, legoland-tur og sæsonkort til Jylland Park Zoo, som ligger blot 20 min fra os, masser af cykelture ned til søen og legepladserne i byen og hvad vi ellers finder på af småting. Men vi kunne sagtens have snuppet en tur i sommerhus mere. Det er altså bare lidt noget andet at komme væk fra husets fire vægge og de hængepartier, man kan have dér.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Theo-tandløs