For et år siden

Opslugt af ferie

Der har været en anelse stille her på bloggen, siden Kenneth i sidste uge smuttede til Spanien med arbejdet, mens drengene og jeg blev derhjemme i det overskyede Danmark. Vi nyder at have ferie – vi er fuldstændig opslugt af at sove længe om morgenen, bygge LEGO i timevis, spontane ture og hinandens selskab. Helt uden deadlines, strenge sengetider eller “Kom nu, vi skal skynde os” sætninger. Vi kobler helt af, nyder, at der er intet, vi skal nå og suger ferie og friheden godt ned i lungerne.

Egentlig skulle drengene have været afleveret hos Heine i dag. Eller faktisk i går. Vi plejer at have 7/7 ordning henover sommerens 6 uger, men fordi Kenneth kommer hjem sent søndag nat engang, blev Heine og jeg enige om, at den her uge skulle gå fra mandag-mandag, således Kenneth kan sove ud, når han kommer hjem, inden vi skal hente drengene hjem igen. Vi er heldigvis ret fleksible, og fordi drengene slet ikke lige kan slippe det herhjemme, haven og hyggen, blev Heine og jeg atter enige om at udskyde deres ferie hos ham en dag. For selvfølgelig skal han have dem på ferie, men det er svært at skulle tvinge to drenge af sted, som virkelig gerne bare vil være hjemme. Så vi tager det stille og roligt og nyder en dag mere sammen, inden de i morgen skal hjem til deres far. Og heldigt for dem skulle det bliver rigtig sommer, strandvejr og 25 grader de kommende dage, så de kan hygge sig med en masse ture udenfor.

Og mig? Tjo, jeg er ikke super god til at undvære mine børn i så mange dage af gangen. Og nu Kenneth heller ikke er her til at holde mig beskæftiget, bliver de næste par dage for mig tilbragt skiftevis i selskab af veninder og lektier til det kommende modul efter ferien.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For et år siden