Skal barnet døbes?

Vegansk kødløs sovs

Efterhånden findes der et utal af erstatningsprodukter i alle butikker både på frost og køl. Rema har en helt serie fra Hälsans Kök, Kvickly har fra Quorn, Bilka har fra Garden Gourmet osv. Det er selvfølgelig enormt nemt at købe et erstatningsprodukt, tilberede og servere, men for nogen kan det være overvældende eller uoverskueligt at skulle søge efter, og derudover er ikke alle erstatningsprodukter lige billige.

Derfor har jeg fundet inspiration til denne her kødfri sovs, hvor man blot skal forholde sig til de typiske ting, man finder i en grøntsags afdeling. Den er super lækker og nem, og det eneste krævende er faktisk blot at finhakke alle grøntsagerne grundigt. Og så kan den serveres med pasta, i en lasagne, til ris eller tortillas.

200 gram champignon, porto bello svampe eller lign.
2 stilke bladselleri
½ fennikel
50 gram valnødder
1 løg
2 fed hvidløg
2 gulerødder
1 rød peberfrugt
1 dåse hakket tomat
½ dåse tomatpure
1-2 dl vand
2 grøntsagsbouilloner
2 spsk gærflager (det kan undlades – men langt de fleste veganere ligger inde med dette 😉 )
2 spsk soyasovs
Salt & peber
Paprika
Timian
1 håndfuld frisk basilikum
Evt lidt chiliflager

Start med at hakke svampene helt fint og grundigt, så de er bitte små. Kom dem i en gryde uden fedtstof og lad dem stege, indtil alt væsken er forsvundet fra dem. Da er de skrumpet ind til ca. halv størrelse. Det tager lige omkring 10 minutter. I mens skal alle andre grøntsager, basilikum samt nødder hakkes meget fint. Når svampene er færdige, tages de op og i gryden puttes de hakkede løg og hvidløg i sammen med lidt fedtstof. Vi benytter os af økologisk, koldpresset kokosolie, som ikke er smags neutraliseret, rapsolie eller plantesmør fra Naturli’. Når løgene er blanke, tilsættes alle de andre grøntsager og steges i nogle minutter, inden de resterende ingredienser tilføjes. Lad sovsen simre i omkring 20 minutters tid, så smagen bliver mere intens, sovsen tykkere og nødderne blødgjort, men hold øje undervejs.

Til den kødfrie sovs serverede jeg pasta samt økologiske kikærter fra dåse, jeg hurtigt havde stegt på panden i lidt olie, paprika og urtesalt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal barnet døbes?