Drengelopper

– Ramt af drenge

Momsterliv: 2. graviditetsundersøgelse, vaccine og sygdom

sep
01

I dag var vækkeuret sat til at ringe kl 6.30. Ofte er det som regel fuldstændig overflødigt at sætte vækkeuret. Sådan er det, når man har to levende vækkeure. Og ganske rigtigt kom Theo ind til os få minutter inden, alarmen ringede.

Sammen skulle vi alle 4 til læge kl 8.20, så vi kom op, drengene fik serveret deres morgenmad, mens jeg smuttede i bad og Kenneth fandt tøj frem til dem, der skulle pakkes. Efter lægebesøget skulle drengene nemlig videre til Vejle på weekend hos Heine.

Jeg er nu 27+2 med lillebror, så det var tid til 2. graviditetsundersøgelse hos lægen. Mit blodtryk var helt fint, symfysemålet var 26, og jeg har taget 10 kg på indtil videre. Med hver af drengene har jeg taget 15 kg på, og med min før-vægt taget i betragtning, synes lægen, at det er en helt fin vægtøgning. Selv har jeg det ret svært ved at se tallet stige på vægten. Så det var rart, at lægen slet ikke synes, at det er for meget. Min blodprocent var dog lige lav nok, så nu skal jeg for alvor i gang med jerntilskud, hvilket jeg absolut hader! Og så er lillebror i maven – modsat hans storebrødre – rhesus negativ, så den her gang slipper jeg for anti-d sprøjte. Til sidst fandt lægen doppleren frem, og med drengene helt oppe ved siden af maven, meget nysgerrige, spændte og stille, fik de for første gang lov til at høre lillebrors hjerte slå. Jeg elsker, at de er så stor en del af graviditeten, at de konstant aer maven og taler til lillebror, stiller spørgsmål omkring ham, fødslen og tiden bagefter. Man kan bare se og mærke deres glæde, og det går direkte i hjertet på mig.

Bagefter var det tid til Noams noget forsinkede 5 års undersøgelse samt vaccine. Sidstnævnte var han overhovedet ikke glad for! 4 års vaccinen gjorde simpelthen så ondt, synes han, at han hele tiden har snakket om, at han ikke vil stikkes igen. Når vi har talt om det, er han sågar blevet rigtig ked af det og selv lokken med is har slet ikke fået ham til at skifte mening. Noam er nu 109 cm høj og 16 kg tung. Det er nogle små drenge, vi har. Højdemæssigt ligger han nu 2 kurve under gennemsnit og vægtmæssigt 3 kurve, men lægen var heldigvis ikke bekymret, for han har altid ligget 3 kurve under gennemsnit.

Theo så meget spændt til, mens lægen lyttede hjerte og lunger og tjekkede ørene. Han har et lege-lægesæt herhjemme, men at se de selvsamme redskaber blive brugt af en læge fascinerede ham fuldstændig. Og så blev det ellers tid til stikket. Noam var overhovedet ikke samarbejdsvillig, og til sidst måtte han placeres i Kenneths arme, mens lægen stak vaccinen hurtigt i hans arm. Noam skreg, Theo skreg, og begge blev vildt kede af det. Theo skulle overhovedet ikke have set det! Nu er han helt panisk for nåle, hvilket er elendigt timet ift hans 4 års vaccine i næste måned. Theo er en meget følsom dreng, han føler meget, er meget empatisk og omsorgsfuld, og hvis der sker noget med nogen af os, så kan han slet ikke bære det. Han reagerer mindst ligeså kraftigt, som den det sker for. Man kan altid være bagklog, for jeg troede virkelig ikke, at Noam ville være så modarbejdende, når det kom til stykket, så det jo nærmest føltes som et overgreb på ham.

Efter lægebesøget gik turen så mod Vejle for mig og drengene. Normalt plejer Kenneth altid  at være med til både at bringe og hente drengene. Men i dag skulle han arbejde. Kenneth er privatansat som pædagog på en døgninstitution for frivilligt, anbragte unge, som har flere afdelinger både i Danmark og i udlandet. Et par gange om året laves der så arrangementer, hvor de danske afdelinger mødes, og i dag havde de OL tema i Ringkøbing, hvor Kenneth stod for fodbold-delen. Så vi smuttede i den ene retning og han i den anden.

Men fordi mit barn har en super hukommelse, måtte vi køre forbi drive-in på McDonalds efter sunday is til drengene og pommes fritter til den gravide. Aldrig har jeg da følt mig SÅ forkert på den som forældre og så pinlig berørt over at befinde mig dér kl 9.15 en almindelig hverdag og servere is til mine børn bag i bilen. Ekspedienten må virkelig have tænkt sit! Og jeg prøvede da også at lokke med, at vi kunne få is søndag, når de blev hentet igen, men et løfte er et løfte, og det var tydeligvis ikke til forhandling hos den 5-årige, der stadig var mut og øm i armen ovenpå oplevelsen.

Efter at have afleveret drengene kørte jeg direkte hjem og i seng, for jeg er oveni det hele blevet syg her den sidste ferieuge, inden studiet kalder. Der sov jeg hele 4 timer væk, inden Kenneth ringede og sagde, at han nu var på vej hjem. Og fordi jeg både er syg, ynkelig og fuld af cravings var han så sød at køre med mig efter vegansk sushi, som jeg nød, mens han hoppede i bad og gjorde sig klar til aftenen. Han skulle nemlig videre til Holstebro og se fodboldkamp med nogle venner, inden de begiver sig videre i byen.

Så nu er også han afleveret, og jeg er hjemme igen under dynen. Med masser af chokolade ved min side, som Kenneth sørgede for, inden han smuttede 😉 .. Og her bliver jeg så liggende med dårligt udvalg af serier, indtil han engang i nat ringer og vil hentes. Det er utroligt, at man kan have både Netflix, HBO, viaplay og Yousee tv, og alligevel er der bare intet godt nyt.

Forhåbentlig er jeres fredag væsentlig federe end min 😉 .. Rigtig god weekend!

One Response to Momsterliv: 2. graviditetsundersøgelse, vaccine og sygdom

  1. Pingback: Momsterliv: En dag i kærlighedens tegn - MOMSTERBLOG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *