Når hverdagen kalder

Jeg har haft sommerferie sådan ca siden slutningen af juni, drengene har haft 6 uger og Kenneth de typiske 3. Men nu er det slut, nu kalder hverdagen, og alle mand er tilbage, hvor de skal være. Eller sådan ca.

For som kandidatstuderende på universitetet er der enormt meget selvstudie, hvilket betyder hjemmedage uden forelæsninger. Så i dag smuttede Kenneth på døgnvagt, drengene blev afleveret kl 9.30 og hentet igen knap 6 timer senere, og jeg var derhjemme. Men selvom jeg er hjemme flere dage om ugen, er der stadig virkelig meget drøn på. Faktisk kan jeg helt frygte for, hvordan vi nogensinde skal nå bunden af vasketøjet og få tid til hinanden og mere end blot hverdagens pligter, når jeg netop er startet op med dobbelt moduler.

Den næste måneds tid har jeg nemlig både forelæsninger i Aarhus og i København. Og endda på nøjagtig samme tidspunkt samme dage. Så ikke alene skal jeg jonglere 2xpensum og dertilhørende enorme læsemængde, men jeg skal også prioriterer, hvilken forelæsning jeg vil deltage i. Og når det ene modul så stopper med skriftlig eksamensopgave i uge 40, fortsætter forelæsningerne fra det andet modul oveni eksamen. Det bliver benhårdt, for samtidig er der jo også lige to børn, der har brug for mere end blot fysisk tilstedeværelse, en mand med døgnvagter og en baby på vej, som virkelig tager energi at gro. Energi, der i forvejen er brugt op.

Men hvornår går jeg så på barsel? Jo, den er straks værre. For modul nr 2 slutter i midten af november med en tilhørende skriftlig eksamen på intet mindre end 30 sider. Den har vi indtil 4. januar at få skrevet. Men jeg har altså termin d. 29. november, og selvom jeg ikke forventer, at han er her før start december, giver det mig altså kun knap 14 dage til at skrive opgaven.

Står det til mig, går jeg først på barsel, når han bliver født. Kan jeg præstere at få afleveret opgaven inden, betyder det, at min barsel først slutter februar 2019, når jeg skal skrive speciale. Det giver os masser af tid sammen. Jeg skal have snakket med en studievejleder snarest, for jeg er nødt til at vide, hvad det betyder, hvis jeg ikke når at skrive opgaven på så kort tid. Jeg ved nemlig, at jeg ikke vil bruge tiden med en nyfødt baby på at skrive opgave. Bliver lillebror som hans storebrødre, sover han ikke just lange middagslure. Men selv hvis han gør, vil jeg langt hellere bruge de pauser på mine to andre børn midt i julehyggen. Og middagslure til mig, hvis nødvendigt 😉 ..

Så der er mange overvejelser at gøre sig. Faktisk nævnte jeg tilfældigt for Kenneth tilbage i marts, at dét her ville være den værste måned at blive gravid i, for jeg havde netop fundet ud af, at vores opgave skulle afleveres i januar og ikke december, som jeg havde troet, og at modulet dermed ville stoppe væsentligt senere end forventet. 3 dage efter stod jeg med en positiv test 😉 .. Typisk er næppe ordet.

I hvert fald kalder hverdagen nu. Og vi har allerede meget travlt.