Fædre og deres bonusbørn

Jeg er kommet i Dagens.dk

Da jeg oprettede bloggen her for snart 6 år siden, havde jeg absolut ingen ambitioner med den. Jeg kendte knap nok til blog-universet, men jeg ventede mig mit første barn og fulgte et par andre gravide med termin omkring samme tidspunkt som jeg. Hver dag sad jeg og trykkede “opdater” på de få blogs, der var og ventede utålmodigt på nye indlæg, hvad de nu havde købt til deres baby, mavebilleder og tanker om graviditeten. Så jeg oprettede bloggen, for der var for få mor-bloggere, og jeg var alt for utålmodig. Jeg tænkte, at jeg næppe var den eneste, der febrilsk klikkede opdater dagligt, og jeg synes, at det var en smadder sød måde at kunne tænke tilbage på graviditeten, mindes fødslen og den første tid med en baby, når først det permanent lå på en blog.

Så bloggen blev en form for dagbog for mig, men hurtigt kom der både følgere til og kommentarer på indlæggene. Det blev en motivation for at holde bloggen i gang, når underskuddet har været på sit laveste og afstanden mellem indlæggene lange.

Men nu 6 år senere er jeg ikke alene blevet en del af Momster – det her fantastiske netværk for mor-bloggere, men jeg også fået udgivet mit allerførste indlæg i Dagens.dk, og jeg er ærlig talt møghamrende stolt. Det er super surrealistisk, men virkelig stort. For jeg er jo bare mig, ikke nogen særlig eller kendt, men alligevel sidder der mange derude og stadig følger med efter så mange år, og flere nye er kommet til. Tak til hver og en af jer ?? Tak for jeres støtte.

Indlægget i Dagens.dk er en forkortet udgave af mit indlæg om Kenneth, hans far-rolle – uden (endnu) at være biologisk far – og alle de andre skønne bonusfædre derude, og det kan læses lige her. Og har man ikke læst det endnu, kan det naturligvis gøres lige her på bloggen.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fædre og deres bonusbørn