Stilhed midt i stormen

Der har været ret så stille her på bloggen og Instagram, siden jeg i lørdags bloggede om lillebror, der måske melder sin ankomst før tid. Og det er altså ikke, fordi jeg har født – gudskelov. Men Theo fyldte 4 sidste mandag, så weekenden har været optaget af gæster, fødselsdag og gaver. Og hverdagene forsvinder væk i den 30 siders eksamensopgave, jeg nu har endnu mere travlt med at få lavet hurtigst muligt. Det er næppe, hvad min krop har brug for.

Så hvad er status egentlig? Tjo, plukveerne viser sig for alvor om aftenen fortsat, hvor de er ret så kraftige, men samtidig også regelmæssige til tider. De går i sig selv hen over natten, men det tager virkelig på ens energiniveau, når man skal døje med dem på dén måde. Især de dage, hvor de så også er startet forfra om morgenen. Jeg har ikke været forbi fødegangen yderligere, fordi de netop går i sig selv efter noget tid, og fordi de alligevel ikke har tænkt sig at stoppe fødslen, hvis den går i gang. Jeg er i dag 35+0, så for hver uge han kan blive derinde og vokse sig større, desto bedre er det. Fra uge 37+0 må jeg føde hjemme, så vi krydser alt, hvad vi kan for, at det ikke udvikler sig mere de næste par uger. Både så han kan blive større, og så jeg kan få den opgave bare lidt mere af vejen – helst gerne helt, så barslen ikke skal bruges på dét 😉 ..

Men jeg kan ikke lave mange bevægelser, før maven spænder fuldstændig, plukveerne starter og smerterne følger med. Det er så surrealistisk det hele, fordi jeg både med Noam og Theo måtte sættes igang. Med Noam 41+2 og med Theo 40+0 grundet hele historikken med Noam, der manglede næring, da han kom ud. Derfor har jeg hele tiden forberedt mig på, at min krop bare ikke selv kan starte fødslen, og at jeg også med lillebror skal igangsættes. Så tanken om at gå i gang af mig selv og måske endda før termin har aldrig faldet mig ind.

Kenneth er heldigvis rigtig god og laver sindssygt mange ting i hjemmet, som jeg normalt ville gøre som overspringshandling her i eksamen. Han sørger for både hjem og børn, når maven siger fra, og de dage, han er på døgnvagt, sørger han for at være lige i nærheden af sin telefon og samtidig har han fravalgt at tage de lange køreture med de unge mennesker, så han højest er en time væk. Hele hans familie står også bare klar, hvis det pludselig skulle ske, og det er fantastisk at opleve sådan en omsorg og støtte på endnu et område.

Vi har fået alle tingene hjem til lillebror, og jeg glæder mig sådan til at vise jer det hele, men overskuddet er virkelig minimalt selvsagt. I weekenden får vi ordnet Theos gamle leander seng, så den kan fungere som bedside-crip ved hjælp af Kenneths forældre, og så mangler jeg lige at få vasket lillebrors tøj, sengetøj og stofbleer. Dét bør jeg virkelig få gjort.