"Snart er den bare et minde"

Samsovnings soveværelse

Vi har længe snakket frem og tilbage om vores soveværelse og især størrelsen på sengen. Vores seng er kun 140 cm, og selvom det er ganske hyggeligt at ligge tæt, er det enormt upraktisk, når man har to, små fiduser, der lister sig ind i løbet af natten. Og dét er vi helt enige om, at de skal have lov til.  

Men i takt med at jeg er vokset, er pladsen godt nok blevet trang. Så Kenneths forældre har været så vanvittigt søde at komme med en 90 cm madras mere, så sengen nu er 230 cm bred, og soveværelset helt anderledes.

Kenneths far har bygget ben på den ekstra madras, så sengene er lige høje, og sammen har Kenneth og hans far så lavet os en sengegavl af nogle spånplader fra Bauhaus. For ved udvidelsen af sengen mistede vi et natbord, og om lidt mister jeg også mine Normann kasser, når lillebrors seng bliver sat i forlængelse af min side. Soveværelset har altså skulle være praktisk først og fremmest, men samtidig vil jeg jo også gerne have, at det ser pænt ud 😉 og det er egentlig lykkedes meget godt, synes jeg.

Drengene er uden tvivl også rigtig glade for løsningen – det fungerer virkelig godt for os. Forleden havde Theo så mareridt tidligt på aftenen, og han blev så puttet i vores store samsovningsseng efter eget ønske. Og jeg må nok indrømme, at det var ret så hyggeligt at putte ind under dobbeltdynen med Kenneths arme om mig og Theo i mine.

 

2 kommentarer

  • Ohh, det ser super hyggeligt og jeg er ret vild med det hvide sengegærde og grå væg. Kan altså også godt li’ når de små falder i søvn i ens arme… men også godt li’ de gange jeg og kæresten har sengen alene 😉 En kæmpe seng gør så stor forskel!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Snart er den bare et minde"