At dele eller ikke at dele

Hvad koster en tand egentlig?

Midt i aftensmaden i går fortalte Noam, at han havde lidt ondt i en tand. Han synes også, at den var lidt løs. Herhjemme har vi snakket meget om alt det med tandfeen, fordi Theo stod til at skulle have hevet en tand ud. Men tandlægen ombestemte sig i sidste øjeblik efter et par undersøgelser og 2xrøntgen.

Så jeg spurgte Noam, om jeg lige måtte se den. For som søskende nu engang kan blive uvenner, er Noam og Theo inden undtagelse. De er hinandens bedstevenner, og børnehaven har da også kun oplevet ét skænderi i mellem dem, siden de begyndte der i februar, fik jeg fortalt i sidste uge. Men ingen regel uden undtagelser, og Noam – spøjst nok – endte med at blive skubbet ind i en kommode.

Han havde lidt beklaget sig over, at tanden var øm, men jeg tænkte, at vi lige kunne se tiden an. Men jeg havde ikke forventet, at det faktisk var en løs rokketand, jeg ville røre ved, da jeg mærkede efter. At dømme efter Noams reaktion på min måtte jeg hurtigt ændre min forskrækkelse til glæde. Og da det gik op for os begge, at han faktisk har sin allerførste rokketand, blev han vanvittig stolt. Så stolt at han straks ringede til Kenneth, som var på døgnvagt, og efterfølgende sin far. Og vi måtte da også forstyrre Kenneths mor på arbejdet her til morgen, da han simpelthen har været nødt til at dele sin glæde og stolthed med hele familien.

Om tanden så er blevet løs af sig selv som en naturlig udvikling eller skyldes Noams møde med kommoden, vides ikke. Men jeg tænker, at vi aflægger tandlægen et besøg, når den falder ud.

I mellemtiden rokker Noam løs. Han piller ved den konstant og rokker og rokker. Han er virkelig stolt, og vi snakker meget om tandfeen. Vi snakker om, hvor stor hun mon er, og hvorfor hun er så genert, at hun kun kommer, når man sover. Og så snakker vi om, at tanden skal lægges under puden, når den falder ud. Vi snakker om, at hvis tandfeen synes, at tanden er rigtig fin, og Noam har passet godt på den, efterlader hun måske nogle penge. Men hvor mange penge giver sådan en tandfe egentlig lige? 5 kr pr tand? 10 kr? 20? Og hvad gør man ved sådan en tand bagefter? Smider man den bare ud? Drengene har ikke noget sølv tandkrus til deres tander, og ærligt synes jeg faktisk også, at det er super ulækkert at gemme på. Men kan man godt bare smide sådan en 5åriges stolthed direkte ud i skraldespanden?

1 kommentar

  • Ældstemanden herhjemme tabte sin første tand for et par uger siden – og han var lige så pavestolt som Noam åbenbart er 🙂 Vi valgte at give “en rigtig guldmønt” (20 kroner 😉 ) og sagde at Tandfeen havde lagt tanden frem til os og spurgt om vi ville passe på den for hende… Jeg er ikke nødvendigvis fan af at gemme dem, men jeg tror det er en tradition i min mands familie, så det gør vi åbenbart. Det synes han forresten var skønt – altså at vi tog vare på den, så det kan være I skal overveje det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At dele eller ikke at dele