Anmeldelse af Carriwell ammebh

Lille dreng, store smerter

Atlas er i dag 7 uger gammel, 5 kg tung og 58 cm lang. Han vokser, gror og trives. Han babypuldrer og hviner, han smiler fra det ene øre til det andet og så triller han fra mave til ryg. Allerede. Og det er der en klar årsag til.

Da Atlas var 2 uger gammel, begyndte han pludselig at skrige og græde hver aften. Det varede alt mellem 3 og 5 timer, mens vi fuldstændig magtesløs og vuggende traskede gulvet tyndt i et forsøg på at trøste. Jeg tog ham derfor til en kranio sakral terapeut og gav ham samtidig d-dråber med lactocare i. Det hjalp ikke synderligt meget, så vi var enige om, at en tur forbi kiropraktor måske ville være løsningen.

Vi bookede derfor en tid hos en kiropraktor i Holstebro, Bettina, som vi hørte meget godt om, men som samtidig har lang ventetid. I mellemtiden blev gråden mindre og mindre. Nogle dage slet intet, andre omkring en times tid.

Lige efter nytår kom sundhedsplejersken så forbi og i samråd med hende blev vi enige om at fastholde tiden hos kiropraktoren, for selv hvis Atlas ikke havde været låst og haft smerter, ville alt gråden alligevel godt kunne have givet nogle spændinger. Så for at udelukke spor var vi forbi Bettina i dag.

Og det viser sig, at Atlas er fuldstændig låst til den ene side. Kiropraktoren viste nogle øvelser med hans hoved, hvor det fremgik meget klart og tydeligt, at han slet ikke var ligeså fleksibel i højre side af nakken som i venstre side. Så hun vred lidt i ham, viste os nogle hjemmeøvelser og gav os straks to nye tider. I mellemtiden skal vi så holde ham på en helt ny måde og give tøj på på en helt ny og anderledes måde for at skåne ham så meget som muligt.

Men det er altså ikke uhørt, at babyer, der er fastlåste og har spændinger, har en tendens til at være hurtig til at lære at trille og god til at strække hovedet tilbage og holde det selv. Stakkels lille mus.

Så har I babyer, der græder meget eller virker motorisk meget fremme, så er et godt tip altså lige at få dem forbi en kiropraktor til et babytjek. Jeg er i hvert fald rigtig ked af det på Atlas? vegne over, at der skulle gå hele 7 uger.

2 kommentarer

  • Hum…ved du om sådan en type «fastlås-hed» kan komme efter noget tid, eller om det skal være der fra fødselen af? Bettemanden er nemlig MEGET motorisk langt fremme, samtidig som det kan virke som om, at han nogle dage er mere glad for at spise fra den ene side – og en enkelt gang eller to har jeg tænkt om der måske sad noget i klemme, men affejet det igen. Delvis fordi han nærmest aldrig græder eller er ked af det, og delvis fordi vi havde ham til kiropraktor da han var to uger blot for at få ham tjekket efter en lidt hård fødsel – og hun sagde der slet ikke var noget at komme efter… men nu blev jeg da lidt usikker igen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • drengelopper

      Uden at gøre mig alt for klog på et område, jeg ikke ved ret meget om, så tror jeg ja, at det sagtens kan komme med tiden. Atlas er også meget fremme motorisk som sagt, og han har også været væsentlig mere glad for det bryst til den side, han ikke er fastlåst. Jeg synes ikke, at det lød til på kiropraktoren, at det skal være medfødt og vores sundhedsplejerske ytrede netop også, at det sagtens kan være opstået henover tid. Men jeg forstår godt, at du har skudt det hen, hvis mindstemanden netop ikke virker til at have ondt ift at græde osv. Så ville jeg godt nok også være i tvivl. Men jeg læste faktisk et indlæg hos en anden blogger her på Momster, som påpegede vigtigheden af at få babyerne tjekket, når de er meget motorisk fremmelige. Så måske det ville være en god ide?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Carriwell ammebh