Fiduserne fortæller #23

Vegansk, cremet tomatsovs

Skal det være nemt, hurtigt og samtidig virkelig lækkert, laver vi denne cremet tomatsovs. Den kan bruges i pasta, men også bulgur som et sundere alternativ. Samtidig kan den også peppes op med lige præcis de grøntsager, man har liggende i køleskabet og det bedste af det hele: den er mindst ligeså lækker varm som kold. Jeg laver altid en kæmpe portion, for fiduserne er ret skuffede, hvis der ikke er rester til madpakken 😉

Til en familie på 4 med dertilhørende rester dagen derpå bruger jeg som basis:

  • 2 røde løg
  • 2 peberfrugt
  • 2/3 af et glas soltørrede tomater
  • 1 pose pasta eller 2/3 pose bulgur
  • 1 tsk paprika
  • 0,25 liter plantefløde
  • salt og masser af frisk kværtnet peber

Sæt pasta/bulgur i kog. Husk altid at skylle bulgur inden. Skær peberfrugt og løg ud i store stykker og steg på en pande. Når det er færdigt, blendes det sammen med soltørrede tomater, fløde, paprika, salt og peber. Bruger man pasta, kan man snildt tage lidt af pastavandet og tilføje for en mere tynd sovs.

Når pastaen/bulguren er færdig, hældes sovsen ovenpå og røres rundt. Og voila – så er maden serveret.

Som forslag til variation bruger jeg også gerne friske grønkålsblade, som er stegt med på panden og blendet eller dampet broccoli, stegte pinjekerner, bagt blomkål og bagte kikærter og serveret som tilbehør.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fiduserne fortæller #23