To blev til tre og én gik på knæ

Og jeg kunne selvfølgelig ikke være mere lykkelig!

Fredag aften i sidste uge sad vi bare helt alene hjemme, Kenneth, Atlas og jeg. Kenneth og jeg havde i noget tid snakket løst om bryllup, men det kom alligevel bag på mig, da han pludselig sad på knæ lige foran mig. Han havde sagt noget a la, at han måske bare burde mande sig op, og jeg havde kækt svaret tilbage, at det ville klæde ham, mens jeg egentlig var mere optaget af Atlas. Så da jeg kiggede op – eller nærmere ned – og han pludselig sad på knæ foran mig, troede jeg ærlig talt, at det var en joke. Jeg så den slet ikke komme, og den stakkels mand måtte spørge mig to gange, før jeg troede på ham, over-kyssede ham og åbnede en flaske vin. Og jo jo – et enkelt glas går nok, selvom man ammer, når man har det vildeste at fejre ??

Sammen har vi så efterfølgende fundet en forlovelsesring til mig, som matcher vielsesringen, og som vi nu bare venter (utålmodigt) på. Selvom frieriet hverken var fuld af fuglesang, blomster eller en amerikansk film, var det stadig fuldstændig overvældende og fantastisk.

Tænk sig, at jordens mest fantastiske mand bliver min mand. Ægtemand. Til døden os skiller. Jeg har egentlig altid tænkt, at jeg aldrig skulle giftes. Lige indtil jeg mødte Kenneth. Dén mand vil jeg SÅ gerne giftes med. Hans efternavn kommer jeg til at elske at bære.

Så vi slår Atlas? navnefest sammen med bryllup, og pludselig har vi kun to måneder til at forberede dagen. Jeg aner absolut intet om bryllupper, så som den nybegynder jeg er i det her store, nye, hvide univers med tyl og brudeslør, Googlede jeg endda ?bryllup?. Haha! Det hjalp selvsagt ingenting. Men vi er så småt ved at få styr på de vigtigste ting: rådhuset er booket, vielsesattesten er ansøgt, navneændring er ansøgt og lokalet til fejring er booket. Jeg får aldrig nogensinde Kenneth med til et kirkebryllup, men det gør mig ærlig talt heller ingenting. Det er slet ikke dét, der betyder noget. Han betyder noget og at blive hans kone betyder alt. Vi havde snakket lidt om et udendørs bryllup, men selvom det er slut august, er jeg ikke sikker på, at vi er modige nok til at satse på godt vejr, og jeg vil ærlig talt være ked af at blive viet i øsende regnvejr.

2018 blev pludselig meget meget bedre, end jeg turde håbe. Kenneth, du er mit absolut yndlingsmenneske i hele verden. Tak, fordi du gør mig til din kone ?

Ps har man lyst til at læse, hvordan vi mødte hinanden, så kan man gøre det lige her og med endnu flere deltaljer lige her