Polterabend

Nuttet baby vs sej dreng

Atlas er min 3. dreng, men han er altså også min 3. og måske sidste baby. Det ved vi ikke helt endnu – i virkeligheden er det slet ikke noget, vi gider tage stilling til endnu. Men jeg kan godt mærke, at jeg knuger mig fast i alle baby-elementerne så meget som muligt.

Atlas er født 1. december, og det har været alletiders undskyldning for at proppe ham i alt det lækre babystrik, man kan købe sig til gennem diverse strikkegrupper på facebook. Jeg elsker at se ham i strikkede shorts, huer, trøjer, bukser med fødder og selebukser. Han er så skide nuttet, ærlig talt.

På lørdag skal vi giftes, hvis det var gået nogens næse forbi 😝 og derfor har jeg selvfølgelig været ude og finde lækkert tøj til alle drengene. De store får smarte kinaskjorter og chinos, og til Atlas havde jeg så bestilt en virkelig fin strikdragt. Men fordi jeg altså ikke er alene om at være forældre til mindste-musen, stod der en far, som ønsker skjorte, seler og en sej hat til sin søn. Og jeg må nok indrømme, at jeg har haft svært ved det. Jeg synes jo bare, at han skal være baby og nuttet i så lang tid som overhovedet muligt. Der er masser af tid til at være dreng og sej – og i øvrigt er der masser af andre drenge herhjemme, der kan være seje og store 😉

Men jeg er ikke alene i det, og selvfølgelig skal han da nok blive skide skøn alligevel. Jeg kan bare godt mærke, at min baby hurtigere og hurtigere glider ud ad hænderne på mig. Atlas er allerede 8 måneder, han er så sindssygt skøn og en rigtig humørbombe. Han er altid glad, tålmodig og smilende. Men han øver sig også gevaldigt i at gå, han klapper i hænderne, rejser sig opad alt, tester egne evner og slipper med hænderne. I forvejen synes jeg jo, at han har alt for travlt. I forvejen kan jeg godt mærke, hvordan min baby lige om lidt allerede er teenager og flyttet hjemmefra. Tiden går forbandet stærkt, og jeg knuger mig fast i selv de mindste detaljer. Som feks en åndssvag strikdragt, fordi han selvsagt ikke kan proppes i en om 5 år.

Men sådan er det nok bare med barn nr 3. Det går bare hurtigere, end man kan forstå. Faderen fik sin vilje, jeg har købt endnu et sæt med skjorte og chinos i str mini, og så må jeg omfavne min baby i strikdragt en anden dag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Polterabend