25.08.2018

Photo of the day

Efter rådhuset havde vi, som før nævnt, bestilt Michelle til at tage billeder af os. Som de fleste andre, der bliver gift i Holstebro, havde vi tænkt, at billederne skulle tages i anlægget, og jeg krydsede derfor fingre for godt vejr, da Michelle dagen inden spurgte, hvad back-up planen var. For som ny i Holstebro havde jeg virkelig ingen anelse. Vi havde også tænkt lidt på Tvis Mølle, men da det er endnu en udendørs lokation, ville det ikke gøre nogen forskel, hvis vejret skulle vise sig at være vådt og gråt. Hvilket det var.

Så da Michelle stod i rådhusdøren, havde jeg ingen ide om, hvad pokker vi skulle gøre. Men eftersom hun er her fra området, havde hun heldigvis en løsning på situationen. Og hvilken en!

Overfor rådhuset er der nemlig et P-hus, og hele den her meget rå setting mod min meget feminine, blonde kjole havde Michelle en masse ideer med. Og resultatet? Jo, det taler for sig selv!

Jeg glæder mig sådan til, at vi om nogen-og-40 dage bor i vores hus og min personlige favorit, hvor Kenneth løfter mig, skal hænge på vores væg som minde om vores dag, vores kærlighed og vores løfte.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

25.08.2018