Holly’s

Ferie, fødselsdag og flytning

Pyh.. Der er intet at sige til, at bloggen har været ramt af larmende stilhed. Vi har simpelthen hænderne – og hovederne – overfyldte af absolut alt. At flytte og komme på plads med tre børn, som ovenikøbet har både ferie og fødselsdag. Shit altså. Man mister nemt pusten. Og overblikket.

For selvom vi selv har tegnet stregerne til huset, valgt hver en stikkontakt og placering af dørene. Jamen så de ellers så yderst detaljerede tegninger, jeg havde lavet af indretning, de blev altså udfordret, og hurtigt har vi måtte træffe nogle mere praktiske beslutninger. Generelt synes jeg, at meget af vores indretning er en fin balance mellem æstetik og praktik. Vi har tre børn, selvfølgelig skal det være praktisk, men det må altså også gerne være pænt.

Og så tror jeg bare, at vi efter 3 måneder hos mine svigerforældre lykkeligt havde glemt, hvor mange flyttekasser der rent faktisk stod i depotrummet. Hold op, vi har mange ting! Og det tager bare tid altsammen: at flytte, pakke ud og komme på plads. Vi har nu været i gang i 8 dage, og vi har endnu ikke gardiner og lamper overalt. Kontoret er fyldt til randen af kasser, vi ikke lige helt ved, hvad vi skal gøre ved, og resten af husets mange rum er kun delvist færdige. For så var der jo også lige to fiduser, der havde ferie og kræver aktivering. Og også babyen, selvfølgelig, som nysgerrigt kravler i alt og ikke mindst tager alt i munden. Alt! Altså lige udover mad selvfølgelig, for Atlas 10,5 måned vil allerhelst bare ammes. Så dét skal der også sættes tid af til. Oveni det hele fyldte Theo så 5 år i tirsdags, hvor vi holdte en pause fra flytterod og udpakning. På søndag gør vi det samme, når vi fylder huset med gæster. Forhåbentlig fylder kasserne knap så meget dér.

I hvert fald: det har godt nok handlet om at holde fast og danne overblik. Gudskelov, at Kenneth har snuppet 1,5 uges barsel. Ellers var det her aldrig gået. Og gudskelov for mine svigerforældre, der også har taget ferie og oveni at komme på plads hos dem selv igen også har været her nærmest hver dag og knoklet løs. It takes a village you know.

Om lidt satser jeg på mere ro. Ro på hverdagen og ro i huset, og så skal der vises frem. Jeg glæder mig til at indvie jer i vores fine, nye hus. Vi elsker det! Her er så skønt. Dét er så skønt. Og så er det vores oveni købet. Vi lejer ikke bare længere, vi ejer! Wow det er surrealistisk, men pisse fedt.

God weekend herfra ☺️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Holly’s