Er "veganer" det nye fy ord?

All about the details

Når man flytter ind et nyt sted, gør man sig en masse tanker om, hvordan det hele skal se ud, hvordan det skal indrettes, og hvad der skal stå hvor. Når man så rent faktisk selv bygger huset, jamen så bliver hver en streg pludselig betydningsfuld. Alle vores streger blev sat med henblik på, hvordan vi ønskede tingene: hvor vi ønskede at placere en sofa, en reol, hvor det var praktisk at have stikkontakter og hvorfor, lampeudtag og den famøse arbejdstrekant i køkkenet. Vi hviskede ud mange gange, vi rykkede rundt på vægge, stikkontakter og forlængede mure, fjernede mure og rykkede lidt mere rundt. Det er en vild oplevelse, det er både spændende og nervepirrende. Alt får betydning og alt har konsekvenser, tilvalg som fravalg. Man drømmer om, hvordan det er i huset, man sætter stregerne efter den fornemmelse, man ønsker at få, når man så omsider træder ind i huset.

Og undervejs gør man sig også nogle indkøb. Det er ikke, fordi vi har haft gang i den store shoppingfest. Vi ønskede ikke at skifte vores møbler ud, som vi er særdeles glade for, men der var nogle ting, vi supplerede op med. De der små detaljer, som gør den helt store forskel. De detaljer, som fuldender resten.

Vores køkken er jo meget hvidt. Eller faktisk bare hvidt-på-hvidt-på-hvidt. Præcis som jeg ønskede mig. Vi har hvide elementer, hvid bordplade, hvide hårde hvidevarer, hvid vask. Og så har vi selvfølgelig hvide vægge. Ligesom vores gamle hjem er det særligt træ-elementer, der bryder det hvide. Vi har træben på vores bord, stole, barstole. Vi har træ pyntegenstande: både fra bl.a Kay Bojesen, men i særdeleshed også fra min svigerfar, der selv har drejet dem. Men jeg drømte om en lille ekstra detalje, der skulle skabe lidt mere liv i køkkenet. Og det er præcis, hvad de gjorde.

Jeg har længe sukket efter de her Vertiplants holdere. I hvid, of course 😉 men i vores gamle hjem havde jeg intet sted at placere dem. Derfor var jeg meget konsekvens med, at der skulle gøres plads til dem i vores nye hjem, således der kunne komme (endnu mere) grønt ind. Det skaber liv, varme og hygge. Det bryder alt det hvide på en ikke alt for overvældende måde. Og så er det lækkert altid at have friske krydderurter lige ved hånden, selvom det er vinter, koldt og intet kan gro ude i den have, vi endnu ikke har anlagt. Derudover kan jeg godt lide at have grønt i forskellige højder, så det ikke kun er på gulvet og bordene, vi ser det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er "veganer" det nye fy ord?