All about the details

Må man godt pjække?

Happyhousewife  skrev faktisk om det for noget tid siden på sin blog. Hende og jeg har sågar også haft en dialog om emnet, netop som vores to ældste drenge gik fra at være børnehavebørn til skolebørn.

Noam går som bekendt i 0. klasse, men han er hverken omfattet heldagsskolen eller har 27 klassekammerater rundt om sig. Noam går på en friskole, han har fri kl 12.15 efter 30 minutters spisning, og de er i alt 14 i hans klasse med kun én klasse pr årgang. Det er ren luksus. Oveni er der hverken test eller eksaminationer gennem hele hans skolegang. Det er sådan ca et hurtigt oprids af vores begrundelser for valg af skole.

Men må man så gerne have hjemmedage, når man har så korte skoledage? Ja, det må man gerne. Jeg ved godt, at jeg ikke kan tale på alle læreres vegne – nogle er enige, nogle er helt sikkert uenige med mig, men som lærer selv vil jeg sige ja. Ja, du må gerne tage en pjækkedag med dit barn i ny og næ. Omsorgsdag, om du vil. Det har Noam i dag. I dag tanker vi op. Den første tanke-op dag siden han begyndte i skole i august. Så det er altså ikke, fordi han har det hver uge eller måned. Slet ikke. Det er ikke, fordi vi lærer ham, at man bare kan blive hjemme, når man ikke vil af sted. Sådan hænger det slet ikke sammen. Men vi kan alle have brug for en dag, hvor vi lader helt op. Hvor vi er sammen med familien, mærker os selv og mærker hinanden. Dét er også vigtigt at lære. For selvom han har korte skoledage, så er der stadig run på i hverdagen i en småbørnsfamilie. Der er stadig en far, der knokler med døgnvagter og dage i træk væk fra familien, der er stadig små brødre, man skal behovsudsætte sig selv for, en klokke man skal møde ind til og krav i skolen. At tage pause fra det hele og at kunne mærke efter i sig selv er så vigtigt.

Noam er sindssygt dygtig fagligt. Han falder ikke fra ved at have en hjemmedag. Han klarer sig virkelig, virkelig godt. Han både læser, staver og regner på livet løs døgnet rundt. Han elsker at lære. Dét er en gave. En gave, som skal bevares og behandles med respekt.

For nogle gange har man bare brug for at lade op, så man igen har mod på at lære og på at modtage undervisning. Som voksne har vi også selv brug for sådan nogle dage. Og så skal vi jo huske på, at læring ikke kun finder sted i et klasselokale. Vores børn lærer konstant og overalt. Også derhjemme. Også selvom vi ikke terper i en bog. Der er læring i alt. Og det kræver virkelig meget af vores børn, så det er okay, at man har dage, hvor man ikke behøver at forholde sig til andet end at bygge sit lego og kramme sin mor.

Og det er jo ikke, fordi vi har en “gør-hvad-du-vil” dag, hvor vi forældre er totalt passive, hvor dannelsen, opdragelsen og nødvendige irettesættelser er sat på stand-by, hvor man må spille alt det computer, man vil og ligge på sofaen hele dagen. Sådan er det jo ikke. Men vi har en dag, hvor nærvær er i fokus. Hvor der er fokus på at gøre ting, der giver energi til de travle og hektiske dage, hvor der er fokus på bare at være sammen og at være til.

Krav skal der såmænd nok komme endnu flere af – også selvom man ikke testes. Noam skal nok lære at være pligtopfyldende og ansvarlig, at komme til tiden, at gå i skole og være en del af et fælleskab. Det har han allerede lært. Han får masser af ros af hans lærer. Han lærer ikke at slække på de krav ved at have en dag hjemme. Og vi accepterer såmænd heller ikke, at han slækker. Vi har masser af ambitioner på hans vegne. Masser af krav. Rimelige krav, i børnehøjde, på hans niveau og indenfor hans udviklingszone, naturligvis. Og ligesom han skal de krav også nok vokse i et passende tempo. Det stopper ikke, bare fordi vi tanker op i ny og næ.

Så for nu trækker vi stikket. Nyder torsdagen og en almindelig dag i julemåneden sammen, alle sammen. I dag lader vi op. For i morgen er vi tilbage på skolen lidt i 8. Tilbage i hverdagen og alle dens pligter.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

All about the details